Stråtækt sommerhus til 12 personer med spa, sauna og udendørs swim­m­ing­pool

Hus-ID: BV247
Gl Hovej 41, Blåvand Strand og By
12 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Dette store kva­li­tets­som­mer­hus i Blåvand byder på et væld af lækre detaljer. Inden døre bliver I blandt andet forkælet med spabad, sauna og en stem­nings­fuld op­holds­af­de­ling, og ude kan I nyde livet i swim­m­ing­poo­len og på de solrige terrasser.

In­dret­ning
Det er bestemt ingen over­dri­vel­se at kalde som­mer­hu­set for stort, for inden døre kan I folde fe­ri­e­li­vet ud på hele 300 m2. Det betyder, at I sagtens kan være 12 personer, så spørgsmålet er bare, om det er venner eller familie, I vil invitere med på ferie? Planløsningen er opdelt i flere niveauer, og stueplan er klart det største. Her er der to badeværelser, to gæste­toilet­ter og fire soveværelser, hvoraf det ene har åben for­bin­del­se til en hems med dob­belt­seng. Op­holds­af­de­lin­gen består af et spisekøkken og en spisestue med direkte adgang til en stor op­holds­stue med ind­byg­nings­pejs, fladskærms-tv og kom­fortab­le siddemøbler.

Af­slap­nings­stun­der­ne kan også foregå i un­de­re­ta­gen, hvor I finder et lækkert wellness-rum med flot spabad og sauna. Un­de­re­ta­gen byder desuden på et praktisk bryggers med va­ske­fa­ci­li­te­ter samt en garage.

Udendørs
Det stråtækte sommerhus ligger på en kuperet grund, så en del af ter­ras­se­miljøet er hævet over jorden og har fin udsigt over jeres egen na­tur­grund og det omgivende landskab. Der er flere gode op­holds­plad­ser, men mon ikke I får lyst til at tilbringe en stor del af solskin­sti­mer­ne i det afskærmede poolområde? Her kan I dase i lig­ge­sto­le­ne i timevis, kun afbrudt af et dyp i poolen eller en tur ind for at hente for­frisk­nin­ger.

Bemærk, at swim­m­ing­poo­len kan benyttes fra ca. 1. juni frem til ca. 15. september. Poolen er ikke opvarmet.

Poolstørrelse
L11,5 m x B 5,9m x D 1,35/1,65 m. med stige

Be­lig­gen­hed
Som­mer­hu­set ligger på en lukket vej lige op til et åbent naturområde. Holder I af at gå tur, får I rig mulighed for at udforske det smukke landskab omkring Tirpitz-bunkeren, der i dag er indrettet som museum. I kan også snøre skoene og bevæge jer af sted mod Hvidbjerg Strand: Det er en dejlig gåtur på cirka 25 minutter, og ved ankomsten bliver I belønnet med den smukkeste udsigt over Ve­ster­ha­vet og den hvide sand­strand. Uanset om I bevæger jer af sted til fods, på cykel eller i bil, tager Blåvand sig godt ud. Na­tu­rom­gi­vel­ser­ne er noget særligt, og selve Blåvand by har en hyggelig bymidte med mange helårsåbne butikker og re­stau­ran­ter.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).

Andre faciliteter

12 voksne
300 m² hus
Bygget i 1980
Renoveret i 2009
Oliefyr
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Gæ­ste­toilet : 2
Hems
Køkken
Soverum : 4
Spisestue
Stue

Afstande

1,8 km til re­stau­rant
5,0 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Blåvand

Feriepartner Blåvand

Blåvand har det hele: brede sandstrande, lækre spisesteder, spændende kultur, historisk vingesus og den vildeste natur på kanten til Vadehavet. Her kan du få den pause, du drømmer om, eller fylde dagene med sjove aktiviteter. Du er altid velkommen til at kigge forbi, hvis du mangler tips til oplevelser i lokalområdet. Vi gør vores bedste for, at din sommerhusferie i Blåvand bliver mindeværdig.

Feriepartner Blåvand

Lignende sommerhuse