Stråtækt poolhus med skøn atmosfære og plads til 11 personer
Hus-ID: BV253I kan se frem til en rar og afslappende ferie, når den foregår i dette skønne poolhus på Ingridsvej 36 i Blåvand. Vejen er lukket, så omgivelserne er fredelige, når I hygger jer hjemme i huset eller på terrassen, og samtidig har I nem adgang til både bymidten og stranden.
Indendørs
Det stråtækte rødstenshus måler 187 m2 og er renoveret i 2023, og derfor kan I se frem til at holde ferie i kønne, rummelige og velfungerende rammer. På de fem soveværelser er der i alt sengepladser til 11 personer, og så er to husdyr for øvrigt også velkomne i huset. Alle feriegæster kan hygge sig i opholdsafdelingen, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse. Der er god plads til at slappe af i sofaerne og lænestolene – eventuelt med ild i brændeovnen og en god film på det store fladskærms-tv – og hvis I har børn med på ferie, vil de måske synes, at det er hyggeligt at kravle op for at lege på hemsen. Wellnessafdelingen vil uden tvivl også blive et hit, for med pool, spabad og sauna er der noget for både børn og voksne.
Udendørs
På den 2500 m2 store naturgrund er der godt at være, uanset om det er tid til at slappe af eller boltre sig på græsset. Dagsprogrammet kan oplagt består af en solbeskinnet frokost ved langbordet efterfulgt af en pause i liggestolene, mens de yngste gynger eller leger i sandkassen lige ved siden af. Om aftenen kan alle samles, mens I griller, får en kølig forfriskning og nyder udsigten til naturgrundens træer og den nedadgående sol på vesthimlen.
Beliggenhed
Fra den lukkede Ingridsvej er det nemt at komme ind til Blåvands midte, hvor I kan shoppe i specialbutikkerne, klare indkøbene i supermarkedet eller finde en god bid mad på en af byens restauranter. Stranden er endnu tættere på, så en dukkert i Vesterhavet eller en løbetur i vandkanten kan også nemt blive en tilbagevendende begivenhed i løbet af ferien. Vil I på en dejlig gåtur, kan I sætte kursen mod Blåvandshuk Fyr, der knejser over Danmarks vestligste punkt, og I kan også udforske Kallesmærsk Hede, der er en af de største klitheder i landet.