Hyggeligt træsommerhus på stor og ugeneret naturgrund
Hus-ID: BV301Hvis du er på udkig efter et klassisk, dansk sommerhus med en rar atmosfære og en dejlig beliggenhed nær Vestkysten, skal du endelig læse videre. Dette skønne sommerhus er nemlig et rigtigt charmerende bekendtskab, og så ligger det på en stor naturgrund på Sandtoftevej i Blåvand et par kilometer fra Hvidbjerg Strand.
Velkommen indenfor
Da sommerhuset senest blev renoveret, lykkedes det ejerne at opdatere rummene, så de fremstår lyse og indbydende, og samtidig er den oprindelige charme fint bevaret. Der er træbeklædte vægge og loft til kip, og i stuen står en brændeovn, som du kan tænde op i, hvis du vil fylde huset med varme og hyggestemning. I det åbne køkken kan du forberede morgenmaden og forkæle din familie med lækkerier hele dagen lang – og så er det måske op til vejret og jeres humør, om måltiderne skal serveres ved stuens spisebord eller ude på den dejlige terrasse.
Nyd livet udenfor
Med sin sortmalede træfacade og sit levende tag passer sommerhuset perfekt ind på den store naturgrund, der prydes af høje nåletræer, lilla lyng og anden typisk bevoksning. Rundt om huset breder en delvist overdækket træterrasse sig, og her er der flere gode opholdspladser at vælge imellem – så både morgenkaffen, solskinsfrokosten og de langstrakte aftensmåltider kan oplagt indtages her i de fredelige omgivelser. Der er en havegrill til rådighed, og det gør det muligt at tilberede maden under åben himmel, når du vender hjem med gode råvarer fra Blåvands fiskehandler, slagter eller supermarked.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra Sandtoftevej 64 er det nemt at komme rundt i Blåvand – uanset om du sætter kursen mod det spændende Tirpitz-museum, den lokale zoologiske have eller de helårsåbne butikker og spisesteder i bymidten. Du kan også fortsætte helt ud til Blåvandshuk Fyr, hvor du kan komme helt til tops for at beundre udsigten over Danmarks vestligste punkt. Vil du ud til Vesterhavet, er det Hvidbjerg Strand, der er den nærmeste, og her kan du og familien nyde driverlivet, mens I bygger sandslotte, plasker i bølgerne, surfer eller bare sidder roligt på et strandtæppe og tager de smukke naturomgivelser ind.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv