Dejligt sommerhus med poolafdeling og skønne udearealer
Hus-ID: BV334Hele familien kan se frem til en fantastisk ferie på Søndertoften 23 i Ho. Ja, faktisk er der plads til 10 personer i dette dejlige sommerhus, så to børnefamilier kan også oplagt mødes her, hvis I gerne vil tilbringe dagene i swimmingpoolen, i stuen eller på solterrassen med jeres gode venner.
Velkommen indenfor
Det lyse sommerhus har en fornuftig planløsning, der inkluderer fem soveværelser og to badeværelser, og det er blandt andet derfor, at det er så delevenlig en feriebolig. Det skyldes selvfølgelig også wellnessfaciliteterne, for det er skønt at have både en swimmingpool, et spabad og en sauna til fri afbenyttelse, når børnene vil plaske i vandet, eller de voksne trænger til en tilbagelænet stund. Stuen er også et godt samlingspunkt – for eksempel når I har været i gang i det åbne køkken, og langbordet nu står dækket med lækker mad. Selv i sofaafdelingen er der plads til alle, hvis I vil holde filmaften eller spille kort rundt om sofabordet.
Nyd livet udenfor
På grunden er der trampolin og andre legefaciliteter til børnene, og mon ikke I også hurtigt kan få gang i en fodboldkamp eller en omgang frisbee på græsplænen for hele familien. Mens de yngste gynger og rutsjer, kan de voksne sidde og hyggesnakke ved bord-bænke-sættet lige ved siden af – hvis ikke I alle sammen rykker ind på den lukkede terrasse for at grille og slappe af i de solrige og ugenerede omgivelser. Dyrelivet er rigt her på egnen, og som billederne viser, kan det sagtens være, at I får besøg af en flok rådyr, der tripper forsigtigt forbi grunden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Ho er et roligt og naturskønt sted at holde ferie, og selvom der slet ikke er nær så mange sommerhuse som i Blåvand eller de andre større feriebyer, er der masser at give sig til i nærområdet. Der er nemlig både golfbane, fodboldgolf, minigolf og en fiskesø i Ho, og i det lokale feriecenter kan du invitere familien i badeland eller ud for at bowle. Ho Kro er et hyggeligt sted at gå ud at spise, og hvis I vil være aktive i naturen, kan I tage på vandretur i plantagerne eller begive jer ud for at udforske den fredede halvø Skallingen, der hører med til Nationalpark Vadehavet.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv