Helt unik naturskøn beliggenhed i Blåvand
Hus-ID: BV340Vil I have en fredfyldt og afslappende ferie i smukke naturomgivelser og med mange bekvemmeligheder, så er Hedetoftvej 95 i Blåvand din næste feriedestination. Det charmerende træsommerhus med hyggeligt stråtag har en af Blåvands absolut bedste beliggenheder, lige op til et stort naturskønt fredet areal. Samtidig ligger huset kun 750 m fra Blåvands centrum med mulighed for indkøb, butikker og flere restauranter
Velkommen indenfor
Sommerhuset er indbegrebet af dansk sommerferie i et hyggeligt og traditionsrigt træhus med stråtag. Der er lyse vægge og lofter og flotte trægulve. Alle kroge i huset er fuldt udnyttet. Huset har loft til kip i fællesrummet, der rummer et velindrettet og veludstyret køkken med spiseplads og stue med brændeovn og gode siddemøbler. Fællesrummet er et perfekt samlingspunkt for venner og familie med rig mulighed for familiehygge. Huset har 2 store hemse med fuld ståhøjde. Her kan man trække sig tilbage og restituere, men stadig følge med i, hvad der sker. Den ene hems er indrettet til børneaktivetter, med smart TV til film og gaming, sækkestol samt ligge- og legeareal. I stueplan er der indrettet 2 lyse soveværelser med gode senge. Huset råder også over en sauna og et indespa, og fra annekset kan du nyde udsigten fra badekarret. I annekset finder du også et dejligt lyst soverum og et stort terrasseparti mod naturen.
Nyd livet udenfor
På den sydvendte træterrasse kan du nyde solen fra solopgang i øst til solnedgang i vest. Bliver det for varmt, kan du skifte til lidt skygge ved annekset eller ved en af de mange andre læsteder omkring huset. Der er store mobile parasoller, der giver skygge, hvor I har behov for det. Terrasserne er fyldt med både gode havemøbler og solsenge. Og på terrassen står en gasgrill klar til tilberedning af jeres måltider. I det modsatte hjørne kan børnene lege på gyngestativ med rutchebane. Husets træterrasser er delvist afskærmede for vind og indblik, dog stadig med transparent afskærmning mod udsigten, og ved husets gavl, er der indrettet en petanquebane. Efter en lang dag i naturen eller med spil i haven kan du nyde et varmt bad ved udebruseren, og tage en dukkert i det afslappende udespa, hvorfra du kan nyde udsigten med dine kære, evt. med et forfriskende glas i hånden..
Kom tæt på de lokale oplevelser
Nyd en gåtur i det naturrige stisystem, som fører til byen, stranden eller Blåvandshuk Fyr. Tirpitz Museum, designet af arkitektfirmaet BIG, og Blåvandshuk Fyr er også blandt de lokale seværdigheder. Blåvands hvide sandstrand, Vesterhavet og den unikke natur med et rigt dyreliv gør ferien uforglemmelig.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv