Stort sommerhus i Blåvand – med poolafdeling og plads til ti personer
Hus-ID: BV361Hele familien kan se frem til at holde en skøn ferie på Solsiden 46 i Blåvand. Her på adressen finder du og dine kære nemlig et stort og velindrettet sommerhus, der byder på hele fem soveværelser med hver deres TV, en lækker poolafdeling og et skønt terrassemiljø– og så ligger hele herligheden roligt placeret i bunden af en lukket vej.
Velkommen indenfor
Hvis du er i gang med at planlægge en ferie for to børnefamilier eller gerne vil invitere bedsteforældre og søskende med, er huset et rigtigt godt valg. Inden døre har I nemlig 176 m2 at brede jer på, og med fem soveværelser, to badeværelser og et ekstra toilet er det muligt at være op til 10 personer. Det ene badeværelse ligger i forbindelse med poolafdelingen, som er et herligt sted for alle – uanset om I vil lege og svømme i swimmingpoolen, eller om I er mere til tilbagelænet wellness i form af varme spabade og saunature. Centralt i huset ligger opholdsrummet, og her er det næsten også garanteret, at du og dine kære kommer til at hygge jer: Det lyse rum er lækkert indrettet med brændeovn, komfortable siddemøbler, en moderne køkkenafdeling, stort fladskærms-tv, SONOS og meget mere, der forsøder ferielivet.
Poolstørrelse
L7,0 x B 3,0 x D 1,3 m.
Nyd livet udenfor
Også ude i det fri er der taget højde for, at både børn og voksne skal have det dejligt. Legetårnet med rutsjebane, gynger og gangbro kan sikkert underholde de yngste i timevis – når hele familien altså ikke leger på græsset eller sidder samlet om et lækkert måltid mad på terrassen. Den smukke træterrasse ligger på praktisk vis lige ved siden af legeområdet og samtidig godt i forhold til solen, og her er der både haveborde og liggestole til alle livsnyderne. På den anden side af huset finder du et mindre terrasseareal, som passer perfekt, hvis du vil sidde med en varm kop kaffe først på dagen, mens huset og de naturskønne omgivelser langsomt vågner.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset har en attraktiv beliggenhed i bunden af den fredelige grusvej Solsiden. Lige nord for naturgrunden breder et fredet areal sig, og her kan du gå ud, hvis du vil strække benene på en lille tur – eller følge stierne hele vejen til for eksempel Tirpitz-museet. I Blåvands bymidte kan du tage på restaurant og købe ind i de hyggelige specialbutikker hele året rundt, og når vejret indbyder til det, vil et slag minigolf eller en isvaffel på en bænk måske også friste. Isen kan også indtages nede ved Blåvand Strand, der lokker med fint, hvidt sand og klart badevand. Og hvis du vil se Vesterhavet lidt fra oven, skal du sætte kursen mod Blåvandshuk Fyr og gå helt til tops i tårnet.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv