Velindrettet sommerhus med udsigt til Ho Bugt
Hus-ID: BV366Når du holder ferie på Skaubjergvej 4 i Ho, kan du glemme alt om hverdagens travlhed: Her i dette dejlige sommerhus får du en lys og velfungerende ramme om driverlivet, og de solrige terrasser og den flotte udsigt til Ho Bugt skal helt sikkert få dig i det rette feriehumør.
Velkommen indenfor
Sommerhusets hjerte er den store og skønne opholdsafdeling, der byder på mange dejlige opholdspladser. Familien kan samles omkring spisebordet, når nogle af jer har tryllet et lækkert måltid frem i det åbne og veludstyrede køkken. Og hvis I trænger til at slå mave bagefter, kan du tænde op i brændeovnen og slænge dig med de andre i sofahjørnet – hvis altså ikke hyggestunderne skal foregå i den tilstødende udestue, hvor lysindfaldet er ekstra godt. Soveværelser er der tre af, og på det ene står dobbeltsengen under et ovenlysvindue, så du kan falde i søvn med udsigt til stjernehimlen på en skyfri aften.
Nyd livet udenfor
Som billederne viser, har du udsigt til Ho Bugt inde fra huset – men udsigten bliver blot endnu bedre, når du går ud på naturgrunden for at tage det smukke landskab til dig. Så kan du også trække den friske luft dybt ned i lungerne og blive varmet af solens stråler på samme tid, mens områdets fugle leverer et smukt lydtapet. Fra husets vestvendte terrasse kan du se ud over det åbne land, mens de øvrige terrasser ligger mere ugeneret i naturgrundens grønne omgivelser. Til børnene er der et gyngestativ, og græsplænen indbyder til både leg og havespil for hele familien.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Skaubjergvej løber i den østlige ende af den lille ferieby Ho – lige ud mod Ho Bugt, der hører med til Vadehavet og derfor har en fornem plads på UNESCO’s verdensarvsliste. I det hele taget er naturomgivelserne spektakulære her på egnen, og du får rig mulighed for at opleve den åbne klithede og de tætte plantager til fods og på cykel. En udflugt til halvøen Skallingen kan du også oplagt tage, og Blåvands smukke strande ud mod Vesterhavet er særligt tillokkende, når det er vejr til at bade. I Ho kan du og familien også hygge jer med diverse aktiviteter, for der er alt, lige fra fiskesø og golfbane til bowling, badeland og fodboldgolf at prøve.
Husk, at du altid kan låne trækvogne hos os i Feriepartner Blåvand. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv