Moderne træsommerhus med familievenlig indretning og skønne udearealer
Hus-ID: C11058Både ude og inde kan I stornyde ferielivet i dette hyggelige og velindrettede sommerhus i Falen ved Bork Havn. Den store grund byder på en stor græsplæne og en solrig terrasse, og inden døre er der en herlig atmosfære i de lyse og indbydende rum, hvor der er kælet for detaljerne og tænkt over farvevalg og udsmykning.
Indretning
Dagslyset strømmer ind i sommerhusets flot indrettede rum – ikke mindst i den store opholdsafdeling, som er udstyret med panoramavinduer. Både her og i de øvrige rum, der inkluderer tre soveværelser, et badeværelse og et bryggers med vaskesøjle, er det tydeligt at se, at der er lagt vægt på at skabe en både hyggelig og funktionel feriebolig: På badeværelset og i bryggerset er der gulvvarme, og alle soveværelser er indrettet med komfortable dobbeltsenge, og der er for øvrigt både barneseng, høj stol og legetøj til de mindste feriegæster. En alkove i stuen kan bruges som en ekstra topersoners sengeplads ved nattetid, og i løbet af dagen fungerer den som en dejlig legekrog til børnene. Stuens komfortable møbler, TV og brændeovn lægger op til tilbagelænet afslapning og ren nydelse, og takket være den åbne forbindelse til det veludstyrede køkken kan madlavningen også nemt blive et fælles hyggeprojekt.
Udendørs
Ferieforholdene er tilsvarende glimrende ude i det fri på den 1300 m2 store grund. Her er der masser af plads til at løbe og lege på græsplænen – og hvis det alligevel ikke rækker, ligger sommerhuset stort set lige overfor en god legeplads med hoppepude, gynger og meget mere. Solbadning og grillmiddage kan foregå på den herlige, delvist overdækkede træterrasse, der breder sig på husets sydlige og vestlige sider.
Beliggenhed
Nordmarken er et lukket sommerhusområde med en fredelig og hyggelig atmosfære. Det er nemt at komme på udflugt i de flotte naturomgivelser – uanset om I vil cykeltur på små landeveje blandt åbne marker, eller om I vil se nærmere på fuglereservatet Tipperne, bade i Vesterhavet eller finde et godt sted at fiske. Bork Havn ligger lige ud til Ringkøbing Fjord, så I har også perfekte forhold, hvis I vil surfe, sejle kajak og dyrke SUP. I Bork Havn kan I hygge jer på havnen, gå på restaurant og besøge det lokale lysstøberi, og hos Feriepartner er der både minigolfbane og cykeludlejning, og det er blot et udvalg af byens hyggelige ferieaktiviteter.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv