Lyst og velholdt sommerhus med skøn hems, brændeovn og indhegnet baghave
Hus-ID: C11060Ikke bare børn og voksne, men også firbenede familiemedlemmer kan se frem til en herlig ferie i dette lyse, hundevenlige og særdeles velindrettede sommerhus i Bork Hytteby.
Indendørs
Feriehuset fra 2003 fremstår stadig morderne, det takket være grundig pleje og ordentligt vedligehold. Stilfuld indretning præger alle rum – også badeværelset og de to soveværelser, der er indrettet med henholdsvis en dobbeltseng og to enkeltsenge. Det mest bemærkelsesværdige rum er dog stuen, for den byder på en original indretning med åben køkkenafdeling, hems og skrå lofter, der går op til et rytterlys helt i toppen. Takket være den åbne planløsning får I glæde af ovenlyset, når I sidder i stuen nær brændeovnen, og hvis I lægger jer i hemsens niche med madrasser om aftenen, har I fri udsigt til stjernehimlen. Blandt de mere praktiske detaljer har I desuden adgang til et lille bryggers med vaskemaskine samt ekstra fryser og køleskab.
Udendørs
Kvadratmeterne er ligeledes godt udnyttede ude i det fri på lille, men velanlagte grund. Bilen kan parkeres foran huset, hvor der også er et mindre græsareal med en træbænk. Baghaven er mere ugeneret og derudover helt indhegnet, så her og på den delvist overdækkede terrasse er der godt at være for hele familien, inklusiv eventuelle husdyr.
Beliggenhed
Det lille sommerhus ligger skønt placeret i bunden af Bork Hytteby på en lukket vej og lige ved siden af en legeplads. Der er en boldbane i nærheden, og de små stier fører jer trygt af sted på den korte tur til sommerhusområdets egen jollehavn ved Fahl Å. Området byder på to dejlige legepladser. Fahl Kro og Bork Vikingehavn ligger også i kort afstand, og hvis I vil ind til Bork Havns populære surfstrand og det hyggelige havnemiljø med butikker og spisesteder, er der blot et par kilometer. Nær bymidten finder I en lille, børnevenlig badestrand, og hos Feriepartner er der mulighed for at spille minigolf, leje gokarts og cykler, hvis I får lyst til en udflugt til fuglereservatet Tipperne eller til Skjern Enge, hvor I selv kan fragte jer over Skjern Å med trækfærger.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv