Hyggeligt sommerhus i landlige omgivelser ved Bork Havn og Ringkøbing Fjord
Hus-ID: C11102Hvad vil I bruge jeres kommende ferie på? Hvis I drømmer om at komme væk fra hverdagen og slappe af i naturskønne omgivelser, er dette hyggelige sommerhus ved Bork Havn og Ringkøbing Fjord det helt rette valg.
Indendørs
Den charmerende ejendoms historie går mere end et århundrede tilbage, for der er tale om en tidligere bondegård, der nu er blevet omdannet til feriebolig. Inden døre kan I brede jer på 95 m2, så der er god plads til at folde ferielivet ud i opholdsrum og værelser. To soveværelser er indrettet med dobbeltseng og det tredje med to enkeltsenge, så i alt kan I være seks personer her i sommerhuset. Et badeværelse og et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler hører med til planløsningen, og i spisekøkkenet kan I hygge jer både før, under og efter måltiderne. Efter dagens udflugter kan I samles i stuen, der er indrettet med spisebord og sofaafdeling, og her kan I blandt andet se TV og benytte jer af husets wi-fi, hvis I ikke vil spille kort, læse eller bruge aftenen på anden form for analog underholdning.
Udendørs
Grunden er med sine 5500 m2 imponerende stor, så der er masser af plads til at løbe, spille bold og lege. Husets vidtstrakte græsplæne ligger ud til åbne marker, så omgivelserne er virkelig landlige og fredelige. Vil I hellere sidde mere ugeneret, kan I flytte driverlivet om på gårdspladsen, hvor I kan slappe af på terrasserne og nyde synet af den grønne beplantning.
Beliggenhed
Fra sommerhuset kan I tage direkte ud på en dejlig gå- eller cykeltur, når I får lyst til frisk luft og til at udforske det naturskønne landområde langs med Ringkøbing Fjord. Har I ikke selv medbragt cykler, er der cykeludlejning i Bork Havn, hvis bymidte I kan gå til på omtrent ti minutter. Byens hyggelige havn og lille badestrand ligger også dejligt tæt på, og der er heller ikke langt til surfstranden, hvis I vil surfe, dyrke SUP eller sejle kajak. Bork Legeland og Bork Vikingehavn hører til de familievenlige oplevelser i den lille by, men I kan selvfølgelig også tage på en længere udflugt ud i det danske sommerland – for eksempel til Legoland, Jyllands Park Zoo eller Blåvand med det flotte Tirpitz-museum.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Forbrug inklusiv