Lyst og velindrettet sommerhus med brændeovn og stor terrasse
Hus-ID: C11120I kommer til at bo tæt på Ringkøbing Fjord og bymidten i Bork Havn, når I holder ferie i dette pæne og velholdte sommerhus. Derfor kan I nemt bruge dagene på familievenlige aktiviteter og naturskønne udflugter – når I altså ikke hellere vil slappe af derhjemme nær brændeovnen og på solterrassen.
Indretning
Sommerhuset er renoveret i 2015, så både inde og ude præsenterer det sig på pæn og velholdt vis. Inden døre er alle 65 m² fornuftigt udnyttet, så her er blandt andet to soveværelser at brede sig på, der i alt kan rumme fire personer. Derudover giver et depot rum mulighed for opbevaring. Når familien vil tilbringe tiden sammen, kan I mødes i den lyse og luftige stue for at spille brætspil, se film eller hygge jer med madlavningen i det åbne køkken. Brændeovnen kan I tænde op, hvis der skal skrues lidt ekstra op for hyggestemningen – og der er også en varmepumpe, som både kan varme og køle alt efter årstiden. Er det koldt udenfor, kan I også tænde for gulvvarmen på badeværelset, så I får lunet fødderne, når I børster tænder inden sengetid.
Udendørs
På flere sider af sommerhuset breder en stor og skøn terrasse sig. En del af terrassen er overdækket, og den er ovenikøbet helt lukket, hvilket er en rar detalje, hvis I har hund med på ferie. Er der børn i familien, har de masser af plads til at løbe og lege på grunden – og også de voksne kan deltage i et havespil på græsplænen, hvis alle solskinstimer ikke skal tilbringes tilbagelænet. Desuden er hele haven blevet indhegnet til 2024, så familiens firbenede ven frit kan løbe rundt og boltre sig på den store græsplæne. Billederne hertil at på vej.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger stort set for enden af en lukket vej og derfor dejligt fredeligt placeret. Kvarterets stisystem gør det nemt at komme rundt – uanset om I vil hen på den nærmeste legeplads, lufte hunden eller gå ned til Ringkøbing Fjord. Fordi Bork Havn ligger lige ud til vandet, er der rig mulighed for at surfe, bade, sejle kajak og fiske i lokalområdet, og en lang gåtur eller cykeludflugt langs med fjorden er også en herlig måde at nyde de flotte naturomgivelser på. Fuglereservatet Tipperne og Skjern Enge er dejlige udflugtsmål, og hvis I kører mountainbike, kan det anbefales at køre til Blåbjerg Klitplantage. Trænger I til et godt måltid mad efter aktiviteterne, kan I købe ind i Bork Havns supermarked eller vælge et af spisestederne nær byens hyggelige havnemiljø.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv