Hyggeligt og velholdt sommerhus med spa, sauna og stor, familievenlig grund
Hus-ID: C11401Hele familien er garanteret en god ferie, når det foregår her på Hybenvej 81 i Halby. Dette dejlige sommerhus er nemlig indrettet med brændeovn, spabad og andre fine detaljer, og ude kan I nyde livet på den store, grønne grund og i de naturskønne omgivelser nær Ringkøbing Fjord.
Indretning
I får 90 veludnyttede kvadratmeter at brede jer på inden døre i træsommerhuset, der er opført i 1998 og sidenhen holdt ordentligt ved lige. Indretningen er glimrende, for de tre soveværelser alle udstyret med gode dobbeltsenge, mens både gæstetoilet og badeværelse fremstår pæne og velholdte. Badeværelset byder ikke bare på praktiske elementer som vaskesøjle og bruseniche, men også livsnyderdetaljer som spabad og sauna, så her er virkelig lagt op til en afslappende forkælelsesferie. Trænger I virkelig til at flade ud, kan det også foregå i stuen, som er et stort og lyst rum med brændeovn, integreret køkkenafdeling, komfortabelt møblement og et stort gavlvindue med direkte udgang til terrassen.
Udendørs
Den delvist overdækkede fliseterrasse er orienteret mod sydvest, så derfor er det nemt at finde en solrig plet i løbet af dagen. Efter en god sommerfrokost kan I tage en pause på langs i liggestolene – og hvis det ikke er alle i familien, der trænger til en middagslur, er der god plads til at lege og spille bold på grundens store græsplæne. I den flot anlagte og helt indhegnede have er der for øvrigt en fugleredegynge og andre legeredskaber, så de yngste har noget at hygge sig med.
Beliggenhed
Hybenvej er en af de små, lukkede veje i sommerhusområdet Halby. Atmosfæren er rolig og afslappet, og den smukke natur er lige i nærheden: Fra huset er der bare 150 meter til Ringkøbing Fjord, og der er masser af muligheder for at vandre og cykle i det flotte lokalområde. Lystfiskeri kan også blive del af ferieprogrammet, for udover fjorden har I nem adgang til Skjern Å, flere fiskesøer og Vesterhavet – og netop havet er et oplagt udflugtsmål, hvis I får lyst til at besøge de vidtstrakte strande og plaske i de salte bølger. Måske især for det voksne publikum kan en rundvisning hos Stauning Whisky anbefales, og endnu tættere på sommerhuset ligger Stauning Lufthavn og det tilhørende spændende flymuseum.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv