Hyggeligt sommerhus med stort anneks og dejlig havegrund
Hus-ID: C11543I kan se frem til at holde ferie i hyggelige og velfungerende omgivelser, når det foregår her i dette dejlige sommerhus i Bork Havn. Huset ligger for enden af et lukket vænge på en velholdt grøn havegrund, og med til huset hører for øvrigt et anneks, der giver jer ekstra meget plads til ferielivet inden døre. Desuden har I som lejere af sommerhuset endda ubegrænset adgang til flere svømmehaller og badelande i lokalområdet (www.svoem-leg.dk).
Indretning
I sommerhusets hyggelige opholdsrum, hvor køkken og stue er forenet, er der både brændeovn og varmepumpe til de kølige dage, og på sommerlige dage kan I åbne havedøren op til terrassen og lade den friske luft strømme ind. Farvetonerne er lyse og lette – ikke bare her, men også på badeværelset og de to soveværelser. Den samme indbydende stil og behagelige rumfornemmelse fortsætter i det tilhørende anneks, hvor I finder et ekstra badeværelse og yderligere to gode soveværelser. Med andre ord er det intet problem for seks personer at holde ferie sammen her i huset.
Udendørs
Ude i det fri har I også plads til at boltre jer på den 1.024 m2 store grund, som skærmes af grøn randbeplantning og en tæt hæk. Den velholdte græsplæne kan oplagt danne rammen om diverse havespil, og trænger I til en stille stund, er der etableret flere hyggelige opholdspladser rundt om huset og annekset. Allermest tillokkende er formentlig det store, delvist overdækkede og afskærmede terrassemiljø, som er perfekt til udendørs feriemåltider, tilbagelænet afslapning og hyggestunder med familien.
Beliggenhed
Selvom det er skønt at slappe af hjemme i sommerhus og have, vil I sikkert også gerne nyde de smukke omgivelser i Bork Havn og omegn, når I holder ferie på disse kanter. Fra det lukkede vænge er der cirka 800 meter til den nærmeste strand, som er en god surfstrand i den sydligste ende af Ringkøbing Fjord. Vil I bade, ligger der en børnevenlig badestrand på den anden side af byens hyggelige havnemiljø– og her på havnen kan I selvfølgelig også gøre holdt, hvis I vil spise is eller bare nyde den fine udsigt over havn og fjord. I Bork Havn er der både indkøbsmuligheder, butikker og spisesteder foruden familievenlige seværdigheder som Bork Vikingehavn, Fahl Kro og en sjov minigolfbane. Sidstnævnte ligger i forbindelse med det lokale Feriepartner-kontor, hvor I også kan leje cykler, hvis I vil bevæge jer ud i de smukke naturomgivelser.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Ved leje af denne feriebolig får I fri adgang til 6 badelande/svømmehaller fordelt i området.
Rengøring inklusiv
Gratis adgang til aktiviteter
Bowling