Hyggeligt og velholdt sommerhus i børnevenlige omgivelser
Hus-ID: C11557Dette hyggelige feriehus ligger i et lukket sommerhusområde meget tæt på en legeplads. Med andre ord kan I ikke finde en meget bedre beliggenhed, hvis I holder ferie med børn – og så kan I samtidig glæde jer over at have nem adgang til Bork Havns bymidte, surfstranden ved Ringkøbing Fjord, fuglereservatet Tipperne og meget mere.
Indretning
Sommerhuset er et 86 m² stort eksemplar fra 2006, der fremstår pænt og velholdt. Planløsningen passer godt til seks personer, for der er to soveværelser med dobbeltseng og et tredje med køjeseng, så det er oplagt som børneværelse. Både store og små familiemedlemmer kan samles i stuen, der er et dejligt opholdsrum med loft til kip, et godt lysindfald og direkte udgang til terrassemiljøet. Derudover er der brændeovn, sofakrog og stort fladskærms-tv, så der er lagt op til mange gode og afslappende hyggestunder. Rummets spiseafsnit ligger lige ved køkkenet, som er udstyret med opvaskemaskine og andre gode hvidevarer. Brusebadeværelset fremstår pænt og rummeligt ligesom de øvrige rum, og så skal det for øvrigt nævnes, at huset er kørestolsvenligt med brede døre uden bundstykke.
Udendørs
Ude i det fri har I god plads til at lege og slappe af på den 1213 m² store grund. Græsplænen omkranses af randbeplantning, og rundt om sommerhuset breder et stort og delvist overdækket terrasseområde sig, så I kan sætte jer lige der, hvor solforholdene er allerbedst.
Beliggenhed
Hvis børnene har brug for mere end grundens græsplæne at tumle på, er det helt perfekt, at huset ligger ved siden af en legeplads. Her er der hoppeborg, svævebane, sansegynge og meget mere, så både de helt små og lidt større børn kan hygge sig og have det sjovt. Hele familien kan også se frem til et besøg i Bork Legeland eller i Bork Vikingehavn, der begge ligger omtrent halvanden kilometer væk. Når vejret er godt, er det også herligt at bruge en dag på stranden. Bork Havn byder på en børnevenlig badestrand såvel som en større surfstrand. Vil I skabe lidt afveksling i ferien, kan I også sætte kursen mod Vesterhavet og Nymindegab Strand, der ligger knap 10 kilometer væk.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv