Hyggeligt sommerhus i to plan – med solrig altan og ugeneret have

Hus-ID: C11685
Vester Fælled 43, Bork Havn
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Er du på udkig efter et sommerhus i hyggelige og rolige om­gi­vel­ser tæt på vandet? Så er det oplagt at kigge nærmere på dette char­me­ren­de eksemplar, der ligger skønt placeret på en lukket vej bare 200 meter fra Bork Havns sur­f­strand.

Velkommen indenfor

Uanset om du er på ferie med venner eller familie, får I en rar og vel­fun­ge­ren­de ramme om dri­ver­li­vet her i huset. Hvis I er opsatte på at bruge størstedelen af tiden ude i det fri, fungerer huset som en god base, når I vender hjem fra surf-, fiske- eller cy­kel­tu­ren – men det er nu også fristende at blive inden døre i timevis for at læse, se film og spille brætspil. Der er to plan at brede sig på, og der er op­holds­rum både oppe og nede: Stu­e­e­ta­gen byder på et rummeligt spisekøkken, mens en op­holds­stue med sofaer og fladskærms-tv er placeret på førstesalen. I det nederste plan ligger der også et bru­se­ba­deværelse og to soveværelser, og hvis I har brug for flere sove­plad­ser, er der et aflukke med en ekstra seng på førstesalen.

Nyd livet udenfor

Som­mer­hu­sets syd­ve­st­vend­te og delvist overdækkede terrasse er et hit, når solen skinner, men den får skarp kon­kur­ren­ce af førstesa­lens altan, for det er også et skønt sted at nyde det gode vejr. Uanset om du opholder dig oppe eller nede, har du udsigt til det lille sko­vstyk­ke, der breder sig for enden af grunden, og mon ikke du også kan nyde lyden af fuglesang fra trækronerne, når du læner dig tilbage i havemøblerne. Baghavens græsplæne skærmes af rand­be­plant­ning, så I kan lege og spille bold i ugenerede og rolige om­gi­vel­ser, og ud mod vejen er der et grus­belagt areal, hvor bilen kan holde.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Uanset om du trænger til at tage dagene i helt roligt tempo eller ønsker at flette masser af bevægelse og fa­mi­lie­ven­li­ge ak­ti­vi­te­ter ind i fe­ri­e­pro­gram­met, kan det lade sig gøre her i Bork Havn. Fra som­mer­hu­set tager det kun få minutter at gå hen til byens populære sur­f­strand, hvor du ikke bare kan surfe, men også prøve SUP, kajak og andre former for vandsport. En børnevenlig ba­de­strand ligger på den anden side af havnen, og til de yngste feriegæster kan et besøg hos Bork Legeland og Bork Vikin­ge­havn bestemt anbefales. Langs med Ringkøbing Fjord løber en sti, som I kan udforske til fods eller på cykel, og i bil tager det knap et kvarter at køre til Ve­ster­ha­vet og Ny­min­de­gab Strand.

Andre faciliteter

4 voksne
78 m² hus
356 m² grund
Bygget i 1977
Renoveret i 2003
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 2
Stue

Afstande

200 m til stranden
200 m til indkøb

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

  • Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Bork Havn

Feriepartner Bork Havn

Vores kontor er sammensat af en flok glade sjæle. Selvom vi er forskellige, så er det vigtigt for os, at vi også kan have det sjovt på arbejdet. For vi tror på, at når vi har det godt, så smitter det af på den service, som vi yder. Det håber vi virkelig, at både husejere og gæster kan nikke genkendende til. Vi kender alle sammen området, hvad enten vi er vokset op her eller har holdt ferie her.

Feriepartner Bork Havn

Lignende sommerhuse