Rummelig fritidsbolig i attraktivt område
Hus-ID: SJ222Hyggeligt sommerhus beliggende for enden af lukket vænge i etableret sommerhusområde tæt på familievenlig badestrand.
Boligen indeholder entré og hele tre soveværelser med dobbeltsenge og skabsplads, badeværelse med bruser, hyggeligt køkken i åben forbindelse med spisestue med udgang til terrasse, stor TV-og opholdsstue med brændeovn og udgang til delvis overdækket træterrasse. Her kan man virkelig sidde og lade hvilen komme over sig mens man nyder freden og roen .. og måske en enkelt velskænket øl.
Den store have er primært udlagt med græs, så der er rig mulighed for boldspil og leg.
Indkøb kan foretages lokalt i Brugsen i Hejls, mens is og hotdogs m.v. kan købes på havnen i Hejlsminde.
Tag cyklerne eller vandreskoene med på ferie og oplev den skønne natur rundt om Hejlsminde Nor, som er et unikt naturområde med et rigt fugle- og planteliv.
Området
Hejlsminde er et dejligt ferieområde med en fin badestrand, smuk natur og gode fiskemuligheder. Her er desuden et lille badeland, cafeteria og restaurant. De historiske byer Christiansfeld, Kolding og Haderslev ligger i kort afstand fra Hejlsminde. Kolding, som ligger 15 km nord for området, byder på spændende indkøbsmuligheder både i det store gågadenet og i Kolding Storcenter. Her ligger ligeledes et stort badeland med tilhørende kurbad samt seværdigheder som Koldinghus, en tidligere middelalderborg, som i dag er indrettet som kunstmuseum samt Trapholt, et moderne museum med kunst, design og kunsthåndværk.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv