Indbydende og velholdt sommerhus 300 meter fra dejlig badestrand
Hus-ID: 8530Velkommen indenfor
Forestil dig en ferie i et charmerende og velholdt sommerhus, der ligger blot 300 meter fra børnevenlig badestrand og tæt på smuk løvskov. Huset indbyder til ro og kvalitetstid med familien og er med sine 64 m² rigtig godt udnyttet, hvilket giver et perfekt overblik i huset og ud i haven. I den lyse og hyggeligt møblerede stue er der fint plads til alle, hvad enten I er til fællesspil, tv, grin og snak eller til en god bog. Fra stuen åbner døren direkte ud til en rummelig terrasse, der er perfekt til såvel morgenkaffen, solbadning eller lange sommeraftener. Det åbne køkken er fuldt udstyret og gør madlavningen til en del af feriehyggen, mens det tilstødende bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler sikrer praktikken i ferien. Badeværelset er lyst og indbydende med gulvvarme og en rummelig bruseniche, så selv en hurtig og måske kold dusch efter strandturen bliver en fornøjelse. De tre soveværelser sørger for en god nats søvn til hele familien - Her er nemlig ét med dobbeltseng, ét med to enkeltsenge og ét soveværelse med køjeseng – og de mindste feriegæster bliver ikke glemt, for her er også en barneseng.
Nyd livet udenfor
Blot 300 meter fra dejlig og meget børnevenlige badestrand folder et sandt udendørs paradis sig ud. Her kan I mærke glæden ved sommerhuslivet – haven er velplejet og indbyder til boldspil og leg, som vi ved giver de bedste barndomsminder. Den rummelige træterrasse er som skabt til solbadning og grillhygge, når der er sommer i luften, mens den mindre overdækkede terrasse bliver jeres trygge tilflugtssted, når duggen falder.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Gjerrild er et paradis for børnefamilier, der elsker natur og strandliv - Smukke løvskove, ro og badestrand med lavt vand og fin sandbund gør, at hele familien nyder hinanden og samler energi. Byen har helårskøbmand, kro, kirke og fine huse og I kan begive jer ud på en af de mange vandre- eller cykelstier, der snor sig gennem områdets smukke natur og langs det meste af Djurslands Nordkyst. Med blot en halv times kørsel til Grenå kan I udforske byens gågade, nyde en frokost eller opleve de fascinerende hajer og pingviner i Kattegatcentret på havnen, hvor der er en dejlig maritim stemning. Djurs Sommerland er et Mekka for børn og legesyge sjæle og i øvrigt Nordens største forlystelsespart, der har det med at finde på noget nyt hvert år. Mulighederne på Djursland er mange og er I til storby med kultur, arkitektur og shopping, så ligger Jyllands hovedstad Århus og Østjyllands næststørste by Randers med Randers Regnskov og Elvis museum blot 1 times kørsel væk.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv