Smagfuldt feriehus i skovens dybe stille ro i Fuglslev til 8 personer
Hus-ID: 84109Velkommen indenfor
Velkommen til dette skønne og stemningsfulde feriehus, hvor indretningen er en oplevelse i sig selv. Her er der leget med smukke tapeter, rolige farver og et fantastisk lys, der straks får dig til at føle dig hjemme. Huset er gennemført hyggeligt og smagfuldt indrettet, og der er plads til både afslapning og samvær. Indgangen byder på en rummelig entre, der fører til husets store og indbydende stue. Her kan du synke ned i de komfortable ”slap af”-møbler og nyde brændeovnens knitren, se TV, læse en god bog eller hygge med familie og venner. Stuen ligger i åben forbindelse med det funktionelle og stemningsfulde køkken, hvor du har alt, hvad du behøver til at fremtrylle lækker feriemad. Spisestuen har et langt bord, perfekt til fælles måltider, og herfra er der udsigt til haven og adgang til en skøn terrasse. Huset har to badeværelser, der matcher resten af hjemmets hyggelige stil, og fire dejlige soveværelser. På 1. sal finder du to værelser med dobbeltsenge, der kan adskilles. To yderligere soveværelser ligger i stueetagen – det ene med dobbeltseng og det andet med dobbelt sovesofa.
Nyd livet udenfor
Udenfor venter en dejlig have, der indbyder til både leg og afslapning. Haven er plan og perfekt til aktiviteter, og der er flere terrasser, hvor du kan nyde solen fra morgen til aften. Trænger du til skygge, kan du slå dig ned på husets veranda og nyde den svalende brise. Grunden er delvist indhegnet, så familiens hund kan snuse rundt i trygge omgivelser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Feriehuset ligger i et roligt og naturskønt område, kun 3 km fra Ree Park, hvor du kan opleve eksotiske dyr og forkæle dig selv med en is. Området er ideelt til en aktiv ferie, med Stubbe Sø lige nordvest for huset. Her er smukke skove og fantastiske muligheder for cykel- og vandreture. Gå ikke glip af de lokale perler som Jernhatten, et bakkedrag skabt i istiden, Havmøllen med sine aktiviteter og forfriskninger, eller herregården Rugaard og Glatved Strand, hvor du kan bade og fiske. Fra huset er der blot 2,5 km til den naturskønne sti, der strækker sig fra Gravlev til Ebeltoft – en 8 km lang rute gennem det smukke landskab. I Tirstrup Brugs, kun 3 km væk, kan du handle ind til ferien, og den gamle købstad Ebeltoft, blot 12 km fra huset, byder på idyllisk byliv og maritime oplevelser. Her kan du besøge seværdigheder som Fregatten Jylland, Glasmuseet og Det gamle Rådhus, eller slentre gennem byen og besøge Ny Malt, hvor der ofte sker spændende ting. For børnene (og barnlige sjæle) er Djurs Sommerland, Nordens største forlystelsespark, blot 20 km væk.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv