Hyggeligt sommerhus tæt på Dråby/Boeslum Strand
Hus-ID: 8452Indendørs
Tæt på dejlig sandstrand, finder man dette hyggelige og meget velholdte feriehus. Huset indeholder: Hyggelig lys stue med b.la. brændeovn samt udgang til stor terrasse. Herfra kan man fornemme hvor tæt man er på stranden, da der er et lille "havkig". I forbindelse med stuen finder man det funktionelle køkken med b.la. opvaskemaskine. Dejligt badeværelse med gulvvarme og bruseniche samt adgang til vaskemaskine. Huset sovepladser fordeler sig på tre gode værelser; heraf to med dobbeltsenge samt et værelse med god dobbelt sovesofa. Til de små feriegæster findes der en høj stol samt en barneseng. Der er internet i huset.
Udendørs
Huset er beliggende på dejlig grund med plads til leg og boldspil. For enden af haven, støder man på en sti, som fører direkte ned til den skønne sandstrand. Huset er omkranset af flere skønne terrasser med havemøbler, så der er mulighed for at nyde såvel solopgang som solnedgang. Til de små feriegæster er der både legehus og gynge. Der findes desuden et fiskerensebord.
Beliggenhed
Området omkring Dråby/Boeslum Strand, er et hyggeligt og meget børnevenligt område. Stranden har en bred og blomsterdækket strandeng, fint hvidt sand og klart vand. Der er gode muligheder for fiskeri langs kysten. Der er ca. 6 km til Ebeltoft By med de mange spændende aktiviteter. Gå en tur i byen eller på havnen og oplev den hyggelige stemning, der er overalt. Besøg på turen Det gamle Rådhus. Kun ca. en halv times kørsel til en af Nordens største forlystelser Djurs Sommerland og Kattegatcentret i Grenå.