126 kvm. nyere kvalitetstræhus midt på Djursland til 8 personer
Hus-ID: 8302Indendørs: Nyere og gedigent kvalitetshus, hvor I rigtig kan slappe af i hinandens selskab uden ret mange forstyrrelser… lige udover fuglesang fra trætoppene, naturligvis. Dejligt køkken, hvor I vil elske at lave mad sammen samtidig med, at I sludrer med venner og familie, der sidder på barstolene og laver flotte feriekunstværker eller nyder et glas vin. I forbindelse med køkkenet er der en rummelig spisekrog samt hyggelig stue med fin alkove med sovesofa, brændeovn og udgang til kæmpe træterrasse med lækre loungemøbler. 2 skønne badeværelser og 3 gode soveværelser – to med gode dobbeltsenge og ét med god køjeseng. Aktivitetsrum med sovesofa, TV og miniaktivitetsbord samt bryggers med tørretumbler og entre med god plads.
Udendørs: Den skønneste træterrasse, der vender mod både øst, syd og vest, så solen kan ”forfølges” hele dagen. Meget af terrassen er overdækket og grill og gode have- og loungemøbler er prioriteret højt. Med sine 1.645 kvm. indbyder grunden til, at I rigtig ”giver den gas” med alverdens udendørsaktiviteter og spil. Små mål er sat op.
Beliggenhed: Midt på Djursland mellem Århus og Grenå – Du kan tage letbanen til begge byer fra Kolind, der kun ligger 5 minutters kørsel fra huset.
Nyd unikke naturoplevelser, smukke skove og de skønneste strande på hele Djursland. Besøg dyreparker, som Ree Park og Skandinavisk Dyrepark samt forlystelsesparken Djurs Sommerland og ”Bliv bidt af havet” i Kattegatcentret, hvor du kan møde hajer og pingviner. Masser af muligheder for indkøb af friske fisk og dagligvarer på hele Djursland og så er der alle de herlige spisesteder, ikke at forglemme. Er du til storbyoplevelser er der blot 35 min. til Århus og 45 min. til Randers.