Flot nybygget 10 personers feriehus med panoramaudsigt og udendørs spa
Hus-ID: 8912Indendørs
Med den smukkeste beliggenhed og panoramaudsigt over Kattegat, finder man dette flotte og nybyggede sommerhus, klar til udlejning i juni 2020 velegnet til den store familie eller til to familier. Huset indeholder: teknikrum med vaskemaskine og tørretumbler. Flot og velindrettet køkken med alt i hårde hvidevarer, og i forbindelse med køkkenet en dejlig spiseafdeling. Nedsænket opholdsstue, smagsfuldt indrettet med gode møbler og hvorfra man har den flotteste panoramaudsigt samt udgang til terrasse. Husets sovepladser fordeler sig på 4 store soveværelser med dobbeltsenge, samt to madrasser på en stor hems. To flotte badeværelser; hvoraf det største er med badekar og adgang til sauna. Til de små feriegæster er der en høj stol og barneseng. Der findes desuden en spillekonsol og bordtennis i huset samt internet. Sommerhuset har luft til vand-anlæg, som gør at sommerhuset har lave energiomkostninger.
Udendørs
Sommerhuset er beliggende på en skrånende grund med græsplæne og en helt fantastisk udsigt over vandet. Den smukke udsigt kan man også nyde en skøn aften fra det udendørs spa-bad, hvor der er plads til ca. 6 personer. Her er desuden dejlige terrassearealer med gode havemøbler, liggestole og grill. Der er udendørs stik til el-bil, medbring selv lader. Huset er nabo til 8904 og to min gang fra feriehuset til 8903.
Beliggenhed
Skovgårde er et hyggeligt sommerhusområde beliggende tæt på Fjellerup. Stranden er en meget børnevenlig strand med sandbund. Området omkring Skovgårde er et dejligt og varieret område med skov, marker, hedearealer og strand. Her finder man mange små stier og veje, som er ideelle for cykel og vandreture. Af seværdigheder i området kan nævnes Stendysserne ved Tustrup, som er meget velbesøgte samt Mejlgård Slot. Er man til naturoplevelser kan Kyst og Fjordcentret anbefales. Her kan man få masser af oplevelser bl. a. kanoture, gå i waders i det lave vand og bage pandekager. Et kvarters kørsel fra huset, finder man Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland med forlystelser til store og små. Der er ca. ½ times kørsel til henholdsvis Randers Regnskov og Kattegatcentret i Grenaa. I sommerperioden er det muligt at foretage småindkøb på den nærliggende campingplads og ellers der dagligvarebutik i Fjellerup, hvor man også finder flere spisesteder og fiskehandlere.