Hyggeligt hus ved den børnevenlige Fjellerup Strand
Hus-ID: 8806Velkommen indenfor
Blot 800 meter fra en af Jyllands bedste badestrande ligger dette charmerende sommerhus, hvor ferien kan nydes i fulde drag
Indenfor mødes du af en hyggelig stue, hvor du kan synke ned i en blød stol og fordybe dig i en god feriebog, mens du lytter til den sagte knitren fra brændeovnen. Fra stuen er der direkte udgang til en skøn terrasse, hvor morgenkaffen smager lidt bedre i den friske luft.
Det lyse køkken fra 2021 danner den perfekte ramme om hyggelige måltider, og det moderne badeværelse med gulvvarme og bruseniche sørger for komfort efter en lang dag ved stranden. Huset har to soveværelser – et med to enkeltsenge og et med to køjesenge – perfekt til familien, hvor børnene vil elske sin egen lille hule.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger hævet på en dejlig naturgrund med flere terrasser om næsten hele huset - både åbne og overdækkede, hvor du kan nyde solen eller finde skygge på de varmeste dage. Her kan I skille bold på græsplænen og de små feriegæster bruge timer på at bage sandkager i sandkassen eller få sus i maven på gyngerne- Alt imens du læner dig tilbage og nyder feriestemningen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fjellerup Strand er et gammelt, hyggeligt fiskerleje, der i dag er et eftertragtet ferieområde på Norddjurslands dejlige kyst. Stranden er ideel til børnefamilier med lavt, roligt vand og blød sandbund – perfekt til at soppe, bygge sandslotte eller tage dagens første dyp i det klare vand.
Naturen omkring Fjellerup er varieret og indbyder til opdagelse. Små stier og snoede veje fører dig gennem skove, langs marker og hen til kystens bedste udsigtspunkter – fantastisk til både vandre-, løbe- og cykelture. Lystfiskere vil også finde deres eget lille paradis langs kysten, hvor bølgerne gemmer på spændende fangster. Fjellerup har sig egen brugs, der har åbent hele året, bager og restauranter samt lille bundgarnsmuseum og kirke.
Hele Djursland byder på masser af spændende udflugter og aktiviteter. I nærheden kan du besøge de imponerende stendysser ved Tustrup eller tage en tur til det smukke Mejlgård Slot. Kun et kvarters kørsel væk venter Djurs Sommerland med fart og sjov for hele familien, og på en halv times kørsel når du den hyggelige købstad Grenå, hvor Kattegatcentret byder på fascinerende møder med hajer, pingviner, sæler og andre særlige havdyr og -planter. Har du mere tid, så besøg endelig den sydlige del af Djursland, Århus eller Randers.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv