Smukt beliggende feriehus til 6 personer på Skødshoved
Hus-ID: 8031Velkommen indenfor
Huset ligger højt, så udsigten over Aarhus Bugten er meget smuk.
Her er hygge og et meget personligt præg på såvel stuen som køkkenet. Der er åben forbindelse mellem stuen og køkkenet, s å hvis der skal spilles spil eller laves mad, så kan alle deltage samtidigt. I stuen er der en dejlig brændeovn, som hurtigt vil opvarme opholdsrummene og i gangen til værelserne er der en luft- til luft varmepumpe.
Nyd livet udenfor
Huset ligger på en rolig vej højt på Skødshoved. Det er en dejlig grund med flot udsigt over Aarhus Bugten på et smukt bakket terræn, som dog kan være udfordrende for gæster med gangbesvær. Der kommer mange dådyr, fasaner og egeren forbi på grunden, så hvis der er tålmodighed til stede, er der også rig mulighed for at få unikke naturoplevelser med hjem fra ferien. Der er ca. 500 meter til badestrand med blåt flag og sandstrand, restaurant, iskiosk samt lystbådehavnen. En anden skøn mulighed er at sidde på den overdækkede terrasse og nyde naturen som ligger helt ugenert helt op til husets entredør. Huset byder på flere terrasser, så både morgen- såvel som aftensolen, kan nydes siddende udendørs eventuelt med en kop kaffe i hånden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Skødshoved Strand er noget helt særligt og her er så dejligt og maritimt. Børnevenlig badestrand, gode parkeringsmuligheder, toilet og iskiosk. Nyd lyden af tov, der slår mod masterne og fang krabber på lystbådehavnen, eller tag en tur op forbi Isgaard, som er en smuk herregård der ligger lige i nærheden af feriehuset. Skødshoved Badehotel byder på masser af aktiviteter og lækker mad og vin på restauranten. Alt sammen i gåafstand fra huset.
Er du til andre gode oplevelser, så er der små 20 km til Naturnationalpark Mols Bjerge, 25 km til den gamle købstad Ebeltoft, 35 km til Djurs Sommerland og Reepark samt 45 km til Danmarks næststørste by Århus.