Stort sommerhus til 12 personer ved Handrup
Hus-ID: 8491Velkommen indenfor:
Ved Handrup Strand, kun ti minutters kørsel fra Ebeltoft, finder du dette velholdte og nyrenoverede feriehus med et stort, tilhørende anneks. Sommerhuset har en lys og dejlig stue med en stor sofa og plads til 12 personer om det lange spisebord. Her kan man hygge sig ved brændeovnen på kølige aftener. Stuen ligger i åben forbindelse med et flot nyt køkken (2023) med blandt andet opvaskemaskine. Der er udgang fra stuen til en fantastisk terrasse. Badeværelset er med gulvvarme og bruseniche. Sovepladserne er fordelt på tre gode soveværelser med dobbeltsenge samt et værelse med en god køjeseng. De sidste fire sovepladser findes i det dejlige anneks. Her har man næsten sit eget lille hus, da der er eget køkken med komfur og køleskab samt eget badeværelse med bruseniche. Der er også et fint soveværelse med dobbeltseng samt to sovepladser på madrasser på hemsen. Der er desuden barneseng og barnestol til de små feriegæster.
Det er muligt at se egne TV- og streamingtjenester via husets Chromecast/Apple-TV og egen mobil/tablet. Der er også internet i huset.
Nyd livet udenfor
Feriehuset er beliggende på naturgrund med stor græsplæne, velegnet til leg og boldspil. Huset er omkranset af stort flot terrasseareal med gasgrill og gode havemøbler samt både åbne og overdækkede områder - dette gælder også ved annekset. Fra grunden er der desuden "havkig".
Kom tæt på de lokale oplevelser:
Handrup Bakker er et smukt naturområde beliggende i kuperet terræn. Området er roligt og meget børnevenligt og af stisystemer er det let at gå til fods til stranden. Stranden er børnevenlig sandstrand med lavt vand og sandbund. Området er beliggende tæt på Nationalparken Mols Bjerge og tæt på Ebeltoft by. I Ebeltoft finder man mange seværdigheder samt mange specialforretninger, hyggelige fortovscafeer i de brostensbelagte gader samt et spændende havneområde med butikker og restauranter. Der er ca. 1/2 times kørsel til Djurs Sommerland og Kattegatcentret i Grenaa. Og kun tre kvarter fra Danmarks næststørste by Aarhus.
Også miniferie og weekendophold:
Sommerhuset kan det meste af året bookes med miniferie. Ved hele ugers udlejning i højsæsonen
er det lørdag-lørdag der er skiftedag.