725 meter til stranden i Store Sjørup - Rummeligt sommerhus med tipihytte til 10 personer

Hus-ID: 8920
Ternevej 16, Store Sjørup
10 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Velkommen indenfor: Når du træder ind i dette sommerhus, mødes du af en følelse af rum­me­lig­hed og lys. Huset er ken­de­teg­net ved en fan­ta­stisk rum­for­de­ling, der sikrer, at hvert hjørne kan udnyttes optimalt. De høje lofter skaber en luftig atmosfære, og de store vinduer lader solens stråler danse gennem rummene. I husets midtpunkt finder du køkkenet, spi­sestu­en og stuen, som smelter sammen til et hyggeligt sam­lings­sted for familie og venner. Her kan du nyde aftener ved brændeovnen, mens flammerne knitrer og spreder varme eller du kan slappe af til en film eller sport foran det store TV. De fire gode soveværelser sikrer, at alle har deres eget private til­flugts­sted og hemsen er perfekt til børnene. To dejlige badeværelser gør mor­gen­ru­ti­ner­ne lette og ubesværede – det ene badeværelse er endda udstyret med både spa og sauna, så du kan forkæle dig selv med lidt ekstra luksus efter en lang feriedag. Som en praktisk detalje er der også et bryggers, der gør det nemt at håndtere små ud­for­drin­ger som vasketøj og op­be­va­ring af barnevogn, overtøj og sko.

Nyd livet udenfor: Udenfor er der eventyr i vente. Den store og gedigne tipihytte, som kan rumme op til 10 personer, byder på unikt samvær og hygge. Med et stort ildsted i midten kan I samles omkring flammerne, fortælle historier om gamle dage, lave snobrød og grille. Og det er faktisk ikke mindre hyggeligt, hvis det regner, for I sidder i læ og tørvejr under kulørte lamper. Den store græsplæne inviterer til leg og boldspil, mens terrassen, der omkranser halvdelen af huset, giver masser af plads til af­slap­ning. En del af terrassen er overdækket, så du kan nyde udendørslivet, når duggen falder og uanset vejret. Børnene vil elske le­ge­plad­sen med gynge, rut­sche­ba­ne og sandkasse, hvor de kan tilbringe timevis med sjov og leg. Der er flot be­voks­ning omkring næsten hele grunden.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser; Dette sommerhus er be­lig­gen­de i et naturskønt område på det nordlige Djursland. Den nærliggende strand ved Store Sjørup er et af Djurslands unikke badeområder. Her møder du først en fjordpræget bund ved kysten, men træder du ud i det lave vand, finder du sand­ban­ker og det åbne hav, som strækker sig så langt øjet rækker. Stranden minder næsten om et vadehav med tydelige forskelle mellem flod og ebbe, ti­de­vands­ren­der og småsøer af saltvand. Omkring 10 km fra huset finder du det hyggelige færgeleje Udbyhøj med en lille lystbådehavn og gode fi­ske­mu­lig­he­der. Herfra kan du tage en ka­bel­truk­ket færge mod Randers-siden, og når du når over, vil du blive mødt af en dejlig hvid ba­de­strand med blåt flag og noget af Danmarks reneste badevand. Hvis færgeture ikke lige er dig, så anbefaler vi en tur langs nord­ky­sten. Det er en smuk tur, der er både cykel- og van­dre­ven­lig. Ønsker du flere na­tu­ro­p­le­vel­ser, kan et besøg på Kyst- og Fjord­cen­tret varmt anbefales, ligesom Gl. Estrup Slot, sten­dys­ser­ne ved Tustrup og Nordens største for­ly­stel­ses­park, Djurs Som­mer­land også er værd at udforske. I det hele taget, så er hele Djursland dejligt og har du brug for mere, at er Randers og Århus lige i nærheden.




Andre faciliteter

10 voksne
127 m² hus
1.296 m² grund
Bygget i 2009
1 stk etager i lejemålet
Brændeovn

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Hems
Køkken-alrum
Soverum : 4
Stue

Afstande

725 m til kysten
5,0 km til re­stau­rant
8,0 km til golfbane
1,1 km til svømmehal
725 m til havet

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Djursland

Feriepartner Djursland

Ferie på Djursland er lig med oplevelser for alle, børnevenlige østvendte strande og storslået natur. Sæt dig i Danmarks hurtigste rutsjebane i Djurs Sommerland eller lad dyrene komme helt tæt på i Ree Park. Danmarks 2. største by, Aarhus, nås på under en time – her er der shopping for pigerne og fadøl langs åen for mændene - og regnbuen på AROS kunstmuseum giver den smukkeste udsigt over hele Aahus.

Feriepartner Djursland

Lignende sommerhuse