300 meter til ba­de­strand - Ferie i char­me­ren­de og nostal­gisk sommerhus

Hus-ID: 8817
Zachosvej 22, Fjellerup strand og by
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Velkommen indenfor

Luk øjnene og tænk tilbage på de som­mer­fe­ri­er, hvor tiden stod stille, og alt du kunne høre, var fuglesang og suset fra vinden i træerne. Dette sommerhus bringer netop den følelse tilbage. Her er alt, hvad du forbinder med ægte som­mer­hus­stem­ning – Char­me­ren­de med træ fra gulv til loft, afbrudt af synlige bjælker og med oven­lysvin­due, der tilføjer en rustik stemning og bringer naturligt lys ind i rummet. Gennem det store vin­du­es­par­ti med terrassedør åbner stuen sig den fineste terrasse, der er i flere niveauer og du finder nemt din ynd­lings­plet

Huset byder på to hyggelige soveværelser. Det ene gemmer på en lille dob­belt­seng, som inviterer til langsomme morgener, mens det andet har to en­kelt­sen­ge, der minder om barn­dom­mens somre, hvor søskende og venner sov med vinduet åbent og havbrisen som en stille vuggevise. Og som et ekstra krydderi kan du trække dig tilbage i det hyggelige anneks – ideelt til som­mer­brug og med dob­belt­seng.

Badeværelset er nyi­stand­s­at på en måde, der stadig passer ind i den nostal­gi­ske charme. Det nye brusehjørne føles som en lille luksus midt i som­mer­hu­sets enkle og au­ten­ti­ske rammer.

Et sommerhus, hvor fortiden møder nutiden, og hvor både sjæl og enkelhed går hånd i hånd. Et sted, hvor du kan genfinde den ro, der kun findes på en rigtig dansk som­mer­hus­fe­rie.

Nyd livet udenfor

Blot 300 meter fra den vi­dun­der­li­ge Fjellerup Strand starter feriefølelsen ved døren. Forestil dig at snøre løbeskoene og tage en frisk morgenløbetur, afsluttet med en dukkert i det klare, kølige vand. Senere kan hele familien nemt pakke køletaske, badedyr og håndklæder og gå den korte tur til stranden, hvor der venter en dag med sand mellem tæerne, sol på kinderne og masser af pjask i bølgerne. Tilbage ved huset åbenbarer sig en stor og lys grund, omkranset af smukke, høje træer, der giver fred og privatliv. Det er som en lille oase, hvor hverdagen bliver glemt. Terrasser i flere niveauer og på for­skel­li­ge sider af huset inviterer dig til at vælge det perfekte spot, hvad enten du vil nyde mor­gen­so­len med en dampende kop kaffe eller slappe af i skyggen midt på dagen. Når aftenen falder på, kan du lade dig synke ned i en stol med lyden af græshopper og grillens sagte ulmen som bag­grunds­mu­sik. Or­an­ge­ri­et er prikken over i’et. Her kan du søge ly på de dage, hvor solen gemmer sig bag skyerne, eller når aftenens dug begynder at lægge sig. Fyldt med stemning og charme skaber det en skøn ramme for lange samtaler over et glas vin, mens duften af natur og sommer strømmer ind.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Fjellerup Strand ligger dejligt på toppen af Djursland. En idyllisk, gammel fi­sker­lands­by og et at­trak­tivt ferieområde med strand og hav så langt øjet rækker. Stranden er særdeles børnevenlig og har vel­fortjent det blå flag - Lavvandet og her er for det meste sandbund. Fjellerup også hjemsted for Danmarks bedste ishus, der er berømt for sine kæmpe isvafler og her er både brugs og bager, så du behøver ikke bilen for at komme omkring. Naturen i og omkring Fjellerup er im­po­ne­ren­de og varieret med et netværk af van­dre­sti­er og mindre veje, der er perfekte til løbe- vandre- og cykelture. Forårstiden byder på gyldne raps­mar­ker og de smukkeste, nyud­sprung­ne lysegrønne løvskove. Langs kysten er der frem­ra­gen­de mu­lig­he­der for lyst­fi­ske­ri. Besøg Mejlgård Slot, sten­dys­ser­ne ved Tustrup og Gl. Estrup Slot, der ligger i nærheden. Der er omkring et kvarter i bil til Nordens største for­ly­stel­ses­park Djurs Som­mer­land og cirka en halv times kørsel til købstaden Grenå, hvor du blandt andet kan shoppe, spise og besøge pingviner, sæler og hajer i Kat­te­gat­cen­tret eller går på museum. Hvis du har mere tid, så er der masser af op­le­vel­ser, der venter på dig på det øvrige Djursland og max en times kørsel fra huset.

Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
55 m² hus
11 m² An­nek­s­a­re­al
Bygget i 1970
Delvis renoveret i 2022
Brændeovn

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

300 m til stranden
300 m til kysten
1.000 m til re­stau­rant
13,0 km til golfbane
300 m til havet

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Djursland

Feriepartner Djursland

Ferie på Djursland er lig med oplevelser for alle, børnevenlige østvendte strande og storslået natur. Sæt dig i Danmarks hurtigste rutsjebane i Djurs Sommerland eller lad dyrene komme helt tæt på i Ree Park. Danmarks 2. største by, Aarhus, nås på under en time – her er der shopping for pigerne og fadøl langs åen for mændene - og regnbuen på AROS kunstmuseum giver den smukkeste udsigt over hele Aahus.

Feriepartner Djursland

Lignende sommerhuse