Hold ferie med din store familie i dette nye og lækre aktivitetshus ved Skovgårde Strand
Hus-ID: 8902Velkommen indenfor
Bilen bliver parkeret, og børnene styrter straks ud og løber mod det rummelige, moderne feriehus, der venter på jer. Når du træder indenfor, mødes du af et hus, hvor hygge og praktik går hånd i hånd – det er gennemført, lækkert og klar til at give jer en fantastisk ferie sammen.
Dagen starter med fælles morgenmad i det skønne samtalekøkken, hvor alle kan hjælpe til. Med to ovne er der plads til både brød og boller, og mon ikke en lille familiebagedyst kunne finde sted her? Køkkenet åbner til spisepladsen, og mens I sidder samlet om bordet, er der plads til både grin og snak om dagens eventyr på Djursland.
Efter en dag fuld af oplevelser – måske en tur til Djurs Sommerland eller et besøg på stranden – kommer I hjem og spreder jer ud i husets mange rum. Nogle kan tage en velfortjent pause i den varme sauna eller lade sig forkæle i spabadet, mens andre slår sig løs i aktivitetsrummet med udfordrende matcher og godt selskab - Her er både billard og bordtennis, så der er nok at se til.
Senere på aftenen samles nogle i stuen, hvor de behagelige møbler lokker til ren afslapning. Måske rundes dagen af med en filmaften eller en intens omgang PlayStation, hvor familien deler grin og heppen.
Med hele 7 soveværelser er der rigeligt plads til alle – her finder I 6 værelser med dobbeltsenge, som også kan laves om til enkeltsenge, samt et værelse med 4 skønne køjesenge. Når lyset slukkes, og huset falder til ro, kan I glæde jer til endnu en dag fyldt med dejlige minder og samvær. Dette feriehus er mere end bare et sted at sove; det er rammen om jeres helt egen feriehistorie – skabt sammen med dem, I holder af.
Nyd liver udenfor
Når I holder ferie i dette sommerhus, får I de perfekte rammer til at nyde hinandens selskab, uanset om det er under den klare sommerhimmel eller på en kølig efterårsaften. Fliseterrassen er et sted, hvor alle kan finde deres eget hjørne – måske en solplet til en stille stund med en bog eller en hyggelig plads i læ, når vejret er lidt køligere. Her kan I slappe af i liggestolene, mens den friske luft fylder lungerne, og naturen omkring huset inviterer til ro og samvær.
Grillen er altid klar til at blive tændt, og snart spreder duften af lækre retter sig i luften, hvilket hurtigt skaber en varm og magisk stemning. Når skumringen sænker sig, er der ikke noget bedre end at tænde op i vildmarksbadet og lade de varme bobler omfavne jer, mens mørket stille falder på. For de eventyrlystne, der elsker vinterbadning, er havet kun en kort gåtur på 400 meter væk. Efter en dukkert i det friske hav kan I hurtigt varme jer op i saunaen eller lade jer forkæle af de varme bobler i spaen i huset eller nyde vildmarksbadet ude. Vildmarksbadet ikke benyttes ved temperaturer under 3°C.
Den store græsplæne omkring huset indbyder til masser af udendørs leg og aktiviteter for både børn og voksne. Uanset om det er til en livlig omgang boldspil i sommersolen eller til sjov på en kølig vinterdag, er der masser af plads til at udfolde sig. Og til de mindste er der både gynge og sandkasse, som gør det nemt for hele familien at finde deres egen form for ferieglæde i naturen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Skovgårde Strand er et roligt område nogle kilometer vest for Fjellerup Strand. Et gammelt fiskerleje, som i dag er et attraktivt ferieområde ved Norddjurslands kyst. Stranden er meget børnevenlig med lavt vand og sandbund og her er blåt flag og liv og glade dage. Naturen i og omkring Fjellerup er fantastisk og varieret med mange vandrestier og mindre veje, som er ideelle til cykelture. Langs kysten er der gode muligheder for lystfiskeri. Af seværdigheder nær Fjellerup kan nævnes Mejlgård Slot, stendysserne ved Tustrup og Gl. Estrup Slot. Fra huset er der ca. et kvarters kørsel til Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland og ca. 1/2 times kørsel til Grenå, hvor du finder Kattegatcentret og kan hilse på både hajer, pingviner og sæler. Besøg også den synlige del af Djursland, hvor I blandt meget andet finder smukke, gamle Ebeltoft eller kør en time. Besøg også Danmarks næststørste by Århus, der er folkemunde kaldes "Smilets by" og bestemt lever op til sit kælenavn og byder på masser af kultur, shopping, mad- og sportsoplevelser.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
,
Forsikring inklusiv