Rummeligt træ­som­mer­hus med rar atmosfære og naturskøn udsigt

Hus-ID: FAN035
Bjerges Leje 28, Sønderho
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I den sydlige ende af Fanø er naturen så betagende, at den kan tage pusten fra de fleste. Og når du holder til i dette dejlige sommerhus på Bjerges Leje, behøver du ikke engang at flytte dig for at beundre om­gi­vel­ser­ne, for fra både stuen og terrassen har du udsigt til de store, hvide klitter, der breder sig ud mod Sønderho Strand.

Velkommen indenfor
De fan­ta­sti­ske na­tu­rom­gi­vel­ser er selvfølgelig en tungt­ve­jen­de grund til at vælge som­mer­hu­set som base for ferien – men det spiller også en rolle, at huset har en lys og ind­by­den­de atmosfære såvel som en vel­fun­ge­ren­de planløsning til seks personer. Der er tre gode soveværelser og et badeværelse med bruser og sauna inden døre, og måske især børnene vil blive glade for den hyggelige hems. Hvis du kan lide at lave mad, fungerer det åbne køkken som en skøn ar­bejds­sta­tion, når du vil bage boller til mor­gen­ma­den eller gøre noget ekstra ud af af­tens­ma­den. Spi­se­bor­det er placeret lige ved vinduerne, så ly­sind­fal­det og udsigten pynter også på måltidet. Hvis det er køligt udenfor, kan du endda tænde op i brændeovnen for at sprede ekstra varme og hyg­ge­stem­ning i rummet.

Nyd livet udenfor
På som­mer­hu­sets to dejlige træterrasser får du rig mulighed for at nyde den friske luft og det gode vejr i rolige om­gi­vel­ser. Terrassen mod sydøst er det oplagte valg først på dagen, og hvis du virkelig vil tage Sønderhos naturskønne landskab ind, skal du sætte dig i en god havestol på den syd­ve­st­vend­te terrasse. Her er udsigten over klitterne nemlig allerskønnest. På græsplænen har familien plads til leg og boldspil, og med gyn­ge­sta­tiv og sandkasse er der un­der­hold­ning til de yngste, når de voksne drømmer om lige at drikke en kop kaffe til, inden det er tid til at tage på udflugt.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Ferien på Fanø kan oplagt foregå i naturens tegn, når du bor her på en fredfyldt vej i et af de skønneste områder i Sønderho. Vil du bade eller bare gå tur langs med kysten, skal du først krydse klitterne, før du står på den brede sand­strand. Du kan oplagt fylde dagene med surfing, cykelture og sælsafarier eller du kan også tage ud for at samle østers i Vadehavet og på den måde lære det enorme ti­de­vands­område bedre at kende. Samtidig er der også hyggelige byer at besøge på Fanø– ikke mindst Sønderho, der byder på kunst­mu­se­um, kro og mange kønne og fredede gamle huse.

Vær opmærksom på, at du altid kan låne bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos Fe­ri­e­part­ner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til som­mer­hu­set.

Andre faciliteter

6 voksne
90 m² hus
Bygget i 2003
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne
Tør­re­tum­b­ler

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Bryggers
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Fanø

Feriepartner Fanø

Velkommen til Feriepartner Fanø, din lokale partner til sommerhusudlejning på øen. Vi tilbyder et bredt udvalg af hyggelige sommerhuse, som alle er nøje udvalgt for at sikre dig en behagelig ferie på Fanø. Vores service er personlig, og vi bestræber os på at skabe en mindeværdig ferieoplevelse med fokus på det autentiske Fanø. Gæster kan nyde livet udendørs og udforske øens skønhed og charme, mens vores dedikerede team står klar til at hjælpe både gæster og husejere med lokal ekspertise og vores omfattende udlejningsservice.

Feriepartner Fanø

Lignende sommerhuse