Hyggeligt træ­som­mer­hus med brændeovn og ugeneret na­tur­grund

Hus-ID: FAN009
Nytoften 24, Fanø Bad
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Den lukkede vej Nytoften på Fanø er et herligt sted at holde ferie – ikke mindst når det foregår i dette skønne sommerhus, der ligger på en ugeneret na­tur­grund og lige op til et fredet klitområde. Fra den idylliske adresse har du nem adgang til Nordby, og Fanø Bad kommer du også hurtigt frem til, hvis du og familien vil have en frisk dukkert i Ve­ster­ha­vet.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set ser hyggeligt ud allerede ude fra vejen, og når du kommer indenfor, bliver du mødt af en varm og ind­by­den­de atmosfære. Med rustik træbeklædning på væggene, brændeovn og udsigt til den grønne grund er alt, som det skal være, hvis du drømmer om at slappe af i en char­me­ren­de stue – og så er det dejlige op­holds­rum endda indrettet med flere gode hyg­ge­kro­ge, alt efter om du og dine kære vil læse, se film, spille brætspil eller nyde et lækkert måltid mad. Ved siden af det åbne, ve­lud­sty­re­de køkken går en trappe op til førstesalen, der rummer tre gode soveværelser. Du finder for øvrigt en sauna heroppe i forlængelse af et toiletrum, mens badeværelset med bruser er placeret i stueplan.

Nyd livet udenfor
Na­tur­grun­den er en til­lok­ken­de oase for hele familien, for i læ af træer og buske er der le­ge­red­ska­ber, et bålsted og flere dejlige ter­ras­se­områder – ja, i årets våde måneder har huset endda sin egen lille sø, der fuldender den naturskønne som­mer­hus­ro­mantik! Børnene kan hygge sig med at gynge, klatre og rutsje, og hvis du ikke er klar på at tage del i legen, kan du sidde lige i nærheden med en god kop kaffe. Om aftenen kan I hjælpes ad med at grille, og bordet kan I dække enten på den åbne terrasse mod vest eller på det hyggelige, overdækkede op­holds­a­re­al.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Den lukkede vej Nytoften ligger i et roligt som­mer­hu­s­område mellem Nordby og Fanø Bad. Fra som­mer­hu­set er det nemt at komme ud på vandretur i Fanøs smukke klit­land­skab, og hvis du har medbragt eller lejer en cykel, kan du se frem til at opleve vadehavsøen fra den tohjulede. Langs med ve­st­ky­sten af øen breder den dejligste strand sig ud mod Ve­ster­ha­vet. Her er der ikke bare mulighed for at få en frisk dukkert, men også for at tage ud på SUP-boardet eller prøve blokart på land alt efter vind­for­hol­de­ne. Naturelskere kan glæde sig til at samle østers, tage på sælsafari eller bare nyde stilheden og land­ska­bets storhed fra en klittop.

Vær opmærksom på, at du altid kan låne bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos Fe­ri­e­part­ner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til Som­mer­hu­set.

Andre faciliteter

6 voksne
109 m² hus
Bygget i 1994
Renoveret i 2019
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Fanø

Feriepartner Fanø

Velkommen til Feriepartner Fanø, din lokale partner til sommerhusudlejning på øen. Vi tilbyder et bredt udvalg af hyggelige sommerhuse, som alle er nøje udvalgt for at sikre dig en behagelig ferie på Fanø. Vores service er personlig, og vi bestræber os på at skabe en mindeværdig ferieoplevelse med fokus på det autentiske Fanø. Gæster kan nyde livet udendørs og udforske øens skønhed og charme, mens vores dedikerede team står klar til at hjælpe både gæster og husejere med lokal ekspertise og vores omfattende udlejningsservice.

Feriepartner Fanø

Lignende sommerhuse