Hyggeligt træsommerhus på lukket vej nær Rindby Strand
Hus-ID: FAN014Hvis du trænger til en rigtig hyggelig sommerhusferie, skal du endelig læse videre om Vester Kirketoft 7 på Fanø. Her i huset kan du nemlig fylde dagene med afslapning nær brændeovnen, langstrakte filmaftener eller solskinstimer på terrassen – og badeture til den nærliggende Rindby Strand kan også oplagt blive del af ferieprogrammet.
Velkommen indenfor
Vejret og årstiden har sikkert indflydelse på, hvor størstedelen af ferien kommer til at foregå. Og på de dage, hvor der er lagt op til indendørs hygge, kan du glæde dig til at slænge dig i en af sofaerne i husets charmerende stue, der blandt andet er udstyret med brændeovn, fladskærms-tv og spisebord nær det åbne køkken. Netop køkkenet bliver udskiftet i 2024, og på samme tid er bliver farvetonerne lysnet inden døre. Med andre ord bliver det altså om muligt en endnu større fornøjelse at holde til i husets rare og charmerende omgivelser.
Nyd livet udenfor
Det klassiske træhus ligger på en stor naturgrund, der har en varieret bevoksning med åbne arealer, tætte hybenbuske og krogede fyrretræer. Her kan du trække vejret dybt ned i lungerne og straks føle dig hjemme, for det er dejlige og velduftende omgivelser at opholde sig i – uanset om du leger med børnene på plænen eller slapper af i en havestol på husets dejlige terrasse. Terrassen er for øvrigt helt aflukket med hegn, så du kan drikke kaffe i ret ugenerede omgivelser, og hvis børnene er små, er det rart at vide, at de har en tryg ramme at hygge sig i.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra den lukkede vej Vester Kirketoft kommer du nemt ud i Fanøs naturskønne omgivelser. Hvis du er i humør til lange sandstrande og brusende bølger, har du cirka en kilometer til Rindby Strand og Vesterhavet, og østkystens flade landskab ud mod Vadehavet er også lige i nærheden. Fanø Klitplantage inviterer til gåture og leg på naturlegepladsen, og hvis du vil opleve de mange sæler, der normalt holder til på sandbankerne, kan du tage på en guidet tur ud til Galgerev, når der er ebbe. Både Sønderho og Nordby er et besøg eller flere værd – for eksempel hvis du vil se Fanø Kunstmuseum, sejle med en turbåd ud på vandet, gå på restaurant eller bare daske rundt i de hyggelige gader.
Vær opmærksom på, at du altid kan låne barnestole og barnesenge hos Feriepartner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til Sommerhuset.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv