Skønt sommerhus med havudsigt og solrig terrasse
Hus-ID: FAN003Den flotte havudsigt er en oplagt grund til at vælge dette sommerhus til din næste ferie. Når du tilbringer dagene på en naturskøn ø som Fanø, virker det oplagt at vælge et hus, hvor du kan nyde synet af havet og klitterne fra både stuen og terrassen – og så er det for øvrigt også rart at have bare 200 meter til Rindby Strand.
Velkommen indenfor
Sommerhuset ligger højt i klitlandskabet på Kringelkrog 8, så for at komme frem til hoveddøren, må du følge en trappe fra parkeringsarealet og op gennem det naturligt kuperede terræn. Til gengæld bliver du belønnet med den flotteste udsigt over Rindbys naturskønne sommerhusområde og Vesterhavet, når du er fremme – selv når du hygger dig inden døre nær stuens knitrende brændeovn eller deler et lækkert måltid ved det runde spisebord med dine kære. Maden kan du tilberede i det veludstyrede, åbne køkken, og når det er sengetid, er der rig mulighed for at sove godt og længe på de tre indbydende værelser.
Nyd livet udenfor
De to terrasser kommer du helt sikkert til at tage i brug, hvis du holder ferie på en årstid, der indbyder til udendørs hygge. Begge terrasser er lukkede, og hegnet hjælper med at skærme af for vinden, men er selvfølgelig også en rar detalje hvis du har en eventyrlysten hund eller et lille barn med på ferie. Trods hegnet kan du frit beundre de naturskønne omgivelser, der breder sig omkring huset –blandt andet kan du se frem til de spektakulære solnedgange, der gør aftnerne ved Vesterhavet ekstra magiske.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hvis du ikke bare vil se solnedgangen fra terrassen, men nyde den helt nede ved vandkanten, tager det kun et øjeblik at gå fra huset til Rindby Strand. Det er en skøn sandstrand, der er både bred og lang, så her er der god plads til både afslapning og fysiske udfoldelser som Blokart og andre former for strandsejlads. Vil du udforske området på cykel, er det også muligt på Fanø. I det hele taget får du rig mulighed for at lære vadehavsøens skønne, varierede natur godt at kende på sommerhusferien – såvel som øens hyggelige byer, gode ishuse og lækre spisesteder.
Vær opmærksom på, at du altid kan låne barnestole og barnesenge hos Feriepartner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til Sommerhuset.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv