Lyst sommerhus i Rindby – indendørs sauna og havudsigt fra klit­grun­den

Hus-ID: FAN046
Lyngvej 1, Rindby
5 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Dette char­me­ren­de sommerhus ligger i Rindby få minutters gang fra stranden – så tæt på, at du kan fornemme den friske, salte luft og har havudsigt fra klit­top­pen på na­tur­grun­den. Huset har en lys og venlig atmosfære, og takket være de solrige terrasser, stuens brændeovn og den gode sauna kan du se frem til hygge og af­slap­ning i al slags vejr.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set har en vel­fun­ge­ren­de in­dret­ning, der breder sig over to etager. Førstesalen rummer et badeværelse og to soveværelser hvoraf et af dem er med havkig mens endnu et badeværelse og et soveværelse er placeret i stueplan. Det moderne og ve­lud­sty­re­de køkken er et hyggeligt sted at stå og kokkerere – og hvis det ikke er dig, der har madtjan­sen, kan du sætte dig ved den lille spi­se­plads lige ved siden af med en krydsogtværs og noget godt i glasset. Efter en dag fuld af ak­ti­vi­te­ter og udflugter er det også rart at slappe af i so­faaf­de­lin­gen nær brændeovnen, og hvis du skal koble helt af, kan du også tage saunaen i brug.

Nyd livet udenfor
Rundt om huset er der flere dejlige op­holds­plad­ser, hvor du kan nyde fe­ri­e­li­vet i ro og mag. Der er terrasse på begge sider af huset, hvor du kan få en lur i solen, spille kort med familien og nyde dagenes små og store måltider. Til børnene er der gode lege­red­ska­ber på na­tur­grun­den, og de vil sikkert også synes, at det er hyggeligt at kravle på klitterne, mens de voksne får gang i grillen og begynder at forberede af­tens­ma­den. Når I har spist, kan I blive siddende for at nyde de naturskønne om­gi­vel­ser og hvis I trænger til at bevæge jer lidt, kan hele familien spadsere ned på stranden for at opleve sol­ned­gan­gen fra første parket.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Når du bor så tæt på Ve­ster­ha­vet på din ferie, har du rig mulighed for at fylde dagene med for­fri­sken­de badeture, drage­flyv­ning og cy­ke­lud­flug­ter langs med kysten. Surfing og blokart er sjove ak­ti­vi­te­ter, hvis du elsker at have gang i den, og en langstrakt ef­ter­mid­dag med en god bog på et strandtæppe kan selvfølgelig også lade sig gøre. Na­tu­rom­gi­vel­ser­ne er intet mindre end betagende, og i Rindby er der for øvrigt både su­per­mar­ked og spi­se­ste­der. Du kan selvfølgelig også tage videre rundt på Fanø, hvis du vil invitere familien på re­stau­rant – for eksempel til hyggelige Nordby, der ligger en kort køretur væk.

Vær opmærksom på, at du altid kan låne bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos Fe­ri­e­part­ner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til som­mer­hu­set.

Andre faciliteter

5 voksne
94 m² hus
Bygget i 1938
Renoveret i 2019
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Fanø

Feriepartner Fanø

Velkommen til Feriepartner Fanø, din lokale partner til sommerhusudlejning på øen. Vi tilbyder et bredt udvalg af hyggelige sommerhuse, som alle er nøje udvalgt for at sikre dig en behagelig ferie på Fanø. Vores service er personlig, og vi bestræber os på at skabe en mindeværdig ferieoplevelse med fokus på det autentiske Fanø. Gæster kan nyde livet udendørs og udforske øens skønhed og charme, mens vores dedikerede team står klar til at hjælpe både gæster og husejere med lokal ekspertise og vores omfattende udlejningsservice.

Feriepartner Fanø

Lignende sommerhuse