Charmerende træsommerhus i Rindby på Fanø
Hus-ID: FAN054Dette dejlige træsommerhus, der ligger i Rindby centralt på vadehavsøen Fanø, fungerer som en skøn base, hvis du trænger til en god ferie. Her på adressen møder du ægte sommerhushygge og komfort, og det kan give dig masser af energi til at opleve øens naturskønne omgivelser, smukke strande og charmerende småbyer.
Velkommen indenfor
Inden døre bliver du budt velkommen i de hyggelige og velindrettede rum. På klassisk manér er der loft til kip og rustik træbeklædning på væggene, mens gulvet er udskiftet i 2021 som en af husets moderne forbedringer. Det åbne køkken og stuen udgør tilsammen husets hjerte, hvor du kan samles med familien til fælles madlavning, gode middage og hyggestunder nær brændeovnen. Planløsningen byder på to komfortable soveværelser, hvor I kan se frem til at sove både godt og længe. Brusebadeværelset har en pæn og praktisk indretning, og alt i alt sørger de mange gode detaljer i huset for en hjemlig og afslappet atmosfære, der passer perfekt til ferielivet.
Nyd livet udenfor
Ude i det fri er der dejligt at være på den grønne grund, der skærmes af hybenbuske og anden bevoksning. På græsplænen er der plads til at leg og aktiviteter i det fri, og når du trænger til en rolig pause i en god havestol, vil du sikkert vælge at slå dig ned på en af husets terrasser. Fra stuen har du direkte adgang til en dejlig terrasse med sydvestvendt orientering, hvor du kan slikke sol en stor del af dagen. På den anden side venter et skønt og delvist overdækket opholdsmiljø, der ligger godt i læ mellem sommerhuset og udhuset. Hvem ved: Måske er det der, du kommer til at tilbringe størstedelen af ferien?
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger midt i det populære område Rindby, helt tæt på indkøbsmuligheder og spisesteder og bare ti minutters gang fra den fantastiske strand. Den korte afstand til Vesterhavet betyder, at du kan få en opkvikkende dukkert flere gange om dagen, hvis du lyster, og hvis du vil bygge sandslotte med børnene, flyve med drage eller cykle langs med kysten, kan det også sagtens lade sig gøre. Fanø er fuld af den smukkeste natur, og hvis du vil på sælsafari, på vandretur i klitterne, opleve Vadehavet eller spille golf i det kuperede landskab, gælder det bare om at komme af sted.
Vær opmærksom på, at du altid kan låne barnestole og barnesenge hos Feriepartner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til sommerhuset.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv