Arkitekttegnet kvalitetssommerhus med elegant indretning
Hus-ID: FAN006Sommerhusferien kommer til at udspille sig i stilfulde og særdeles komfortable rammer, når du vælger denne arkitekttegnede perle på Gøgevej 43 i Rindby. Interiøret i de lyse rum er udvalgt fra øverste hylde, og husets terrasser er helt perfekte til de solrige dage og lyse sommeraftner. Sikke et sted at slappe af og nyde tilværelsen!
Velkommen indenfor
Hvis du elsker moderne arkitektur og smagfuldt design, vil du sikkert falde for det flotte feriehus, der er tegnet af Cebra Arkitekter. Med tre soveværelser og to badeværelser passer planløsningen godt til seks personer, og du får rig mulighed for at trække dig lidt tilbage – for eksempel kan du forkæle dig selv med et varmt karbad, hvis du trænger til en rolig stund. Feriens sociale stunder kan udspille sig i tv-stuen eller i det højloftede køkken-alrum, der byder på en hyggespredende brændeovn, store panoramavinduer. Er der rigtige madører og foodies i din familie, vil de sikkert blive vilde med at arbejde i det moderne køkken, der har hvidevarer fra Gaggenau og en skøn køkkenø. Og når maden snart står klar, kan I selvfølgelig selv bestemme, om I vil dække op ved spisebordet eller ude på en af terrasserne.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en stor naturgrund ved det åbne marklandskab, der strækker sig ud mod Fanø Bugt og Vadehavet, så når du sidder på den nordøstvendte terrasse, bliver du belønnet med den smukkeste udsigt. Den sydvestvendte terrasse ligger mere ugeneret og er afskærmet med et højere hegn, så her kan du slænge dig på solsengene og slappe af i loungemøblerne i fredfyldte rammer. Du har også mulighed for at drikke kaffe ved havebordet på græsplænen syd for huset, så uanset vindretningen og tidspunktet på dagen har du rig mulighed for at finde den perfekte opholdsplads.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hvis Vadehavsudsigten giver dig lyst til at se nærmere på det unikke tidevandslandskab, kan du tage helt ud til kysten – og når det er ebbe, kan du også vandre helt ud på vaden for at samle østers eller se på sæler. I det hele taget er naturomgivelserne fredelige og fantastisk smukke her på Fanø, så det gælder bare om at komme ud i det grønne til fods, på cykel eller i bil. Fra sommerhuset har du cirka en kilometer til Rindby Strand, der lokker med hvidt sand og Vesterhavets brusende bølger. Vil du tage familien med på en udflugt, kan I køre helt sydpå til den charmerende landsby Sønderho, og hvis I vil ud at spise, har I ikke langt til Nordbys hyggelige bymidte.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv