Stilfuldt sommerhus med spa, sauna og kort afstand til stranden
Hus-ID: FAN022Du kan se frem til nogle vidunderlige feriedage med familie eller gode venner, når du booker dette velindrettede sommerhus på Hympelvej. Inden døre er der god plads til seks personer, og I bliver forkælet med spabad, sauna og andre lækre detaljer – og så er det for øvrigt skønt, at huset ligger få minutters gang fra Rindby Strand og Vesterhavet.
Velkommen indenfor
Spabadet og saunaen ligger som del af det største af husets to badeværelser – og netop wellnessbadeværelset har et skønt maritimt look med mørke maghonipaneler. Det er bare ét af de gennemførte stiltræk, der viser den høje kvalitet, som hele huset emmer af. Køkkenet er et andet eksempel, og hvis du kan lide at lave mad, kan du se frem til at trylle små og store måltider frem i de velordnede rammer. Trænger du mest af alt til at sidde i en god sofa med strikketøjet eller en spændende bog, kan du slå dig ned i stuens sofaafdeling, tæt på brændeovnen og med udsigt til den bakkede naturgrund. Hvis du sidder roligt længe nok, vil områdets fasaner måske kigge forbi på terrassen, for de kan nemlig også lide Rindbys naturskønne omgivelser.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets terrassemiljø byder på flere gode opholdspladser, så du bestemmer selv, om du vil sidde under åben himmel eller rykke ind under overdækningen. Et hegn i træ skærmer af ud mod vejen, og den kuperede naturgrund er med til at give dig fornemmelsen af, at du sidder uforstyrret i en lille gryde, når du slikker sol, får en middagslur eller griller med familien. Til de alleryngste feriegæster er der en sandkasse, hvis I ikke smutter ned på stranden for at bygge sandslotte og lege på de åbne vidder. I så fald kan du sagtens lade bilen stå ved huset, for selv med små børn i hånden, kan du hurtigt være fremme ved Vesterhavet.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Hympelvej er en rolig grusvej, der bugter sig igennem Rindbys smukke klitlandskab. Områdets små veje er forbundet af stier, så det er nemt at komme rundt til fods – for eksempel hvis du vil ned for at have en morgendukkert eller en løbetur langs med kysten, inden resten af huset vågner. Har I glemt at købe mælk til kaffe, er det nemt at smutte hen i det lokale supermarked for at proviantere, og der er også spisesteder på Kirkevejen, hvis du vil invitere familien på et lækkert måltid. Endelig er der også en cykeludlejning lige i nærheden, så selvom du ikke har medbragt din egen jernhest, kan du stadig tage på cykeltur i Fanøs fantastiske vadehavsnatur.
Vær opmærksom på, at du altid kan låne barnestole og barnesenge hos Feriepartner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til sommerhuset.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv