Smukt sommerhus med havkig og stor klitgrund – 300 meter fra stranden
Hus-ID: FAN005Stråtækt charme og moderne design blander sig på elegant vis på Hympelvej 49. Dette smukke, totalrenoverede træsommerhus er det helt rette sted at koble af langt væk fra hverdagen – og bare en kort gåtur fra Rindby Strand.
Velkommen indenfor
Det stråtækte træhus ligger højt placeret på klitgrunden, og det giver ikke bare et dejligt lysindfald gennem sprossevinduerne, men også en flot udsigt over det naturskønne sommerhusområde. Fra førstesalen har du endda havkig fra de to soveværelser og fra gennemgangsrummet, der er indrettet med hyggelige daybeds, som inviterer til langstrakte læsestunder eller måske en middagslur. I det hele taget er det tydeligt, at der er gjort meget ud af indretningen efter husets totalrenovering, der foregik i 2020-2022. Husets ånd og den klassiske byggestil fra 1966 er bevaret, men interiøret er moderne – se for eksempel det lækre spabad og stuens nye brændeovn. I 2024 er der lavet et lækkert nyt køkken og i den forbindelse nye gulve, vægge og døre samt lofter i stueetagen. Alt er malet og mange nye havemøbler, som alt sammen er med til at forsøde dit og din families ferieliv.
Nyd livet udenfor
Selvom det er herligt at slappe af i det stemningsfulde og velindrettede hus, vil du formentlig få lyst til at rykke udenfor, så snart solen skinner. Det er nemlig vidunderligt at kunne læne sig tilbage i en god havestol i sommerlige temperaturer og frisk, salt luft. Et stort og delvist afskærmet terrassemiljø breder sig rundt om huset, men du kan også sætte dig i havemøblerne direkte på klittoppen. Fra den kuperede grund kan du nyde synet af havet og det bugtende landskab, og i de rette vindforhold kan de endda se de farvestrålende drager, som drageflyverne får til at danse på himlen højt over stranden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Drageflyvningen kan du naturligvis også selv tage del i, hvis du går ned på Rindby Strand. Der er kun cirka 300 meter, så der er ingen grund til at finde bilen frem – med mindre du altså drømmer om at tage på en spektakulær strandkøretur langs med Vesterhavet. En havfrisk dukkert eller en tur ud på SUP-boardet kan også lade sig gøre, og hvis ikke hele dagen skal tilbringes på stranden, er der masser at opleve på Fanø. Minigolf og blokart er populære aktiviteter, mens både Sønderho og Nordby er hyggelige byer at besøge. Og Vadehavet kan du blandt andet stifte nærmere bekendtskab med ved at tage på en guidet østers- eller sælsafari.
Vær opmærksom på, at du altid kan låne barnestole og barnesenge hos Feriepartner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til Sommerhuset.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv