Stråtækt sommerhus på lukket vej i Rindby – 300 meter fra stranden
Hus-ID: FAN051Når du holder ferie på Toppen 2, har du nem adgang til Fanøs skønne sandstrand, den nærmeste cykeludlejning og flere spisesteder i Rindby. Men det er nu også tillokkende bare at blive hjemme i dette hyggelige sommerhus for at nyde driverlivet i ro og mag.
Velkommen indenfor
Du kan straks føle dig hjemme i sommerhuset, der har et særdeles hyggeligt indre med komfortabelt møblement og indbygningspejs i stuen. Et godt køkken er integreret med stuen, så selv hvis du vil bage boller eller kræse om aftensmåltidet, kan du holde gang i hyggesamtalen. Spisebordet er et dejligt sted at samles, når maden står klar – og bagefter kan du velfortjent få en pause i sofaen med en god bog eller en film på fladskærms-tv’et. Planløsningen i stueplan byder også på et badeværelse og et soveværelse, og på førstesalen venter yderligere to soveværelser, så i alt passer huset fint til seks personer
Nyd livet udenfor
Fra førstesalens største soveværelse har du direkte adgang til en overdækket altan, og det er et godt sted at være, når du vil kigge ud over det smukke kystlandskab. Du har sågar havudsigt deroppefra, og hvis du foretrækker at være i tættere kontakt med jorden, mens du nyder sol og sommerliv, kan du rykke ned på en af de dejlige terrasser, der breder sig på naturgrunden. Her kan du sidde med duften af hybenroser i næseborene, mens du drikker iskaffe, læser avis eller venter på, at havegrillen får den perfekte temperatur, så du kan begynde at grille aftensmaden.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Toppen er en rolig vej, der tilmed ender blindt, og fra huset tager det kun få minutter at gå hen til Rindby Strand, som lokker med fint sand og dejligt badevand. Når sommeren er på sit højeste, kan du og familien oplagt spadsere hen til Rindbys midte for at spise is mindst en gang om dagen – og hvis du vil på restaurant, er der også mulighed for det. Med ferieadresse i Rindby kommer du nemt ud i Fanøs smukke natur, og det er for eksempel oplagt at lære Vadehavet bedre at kende, når ferien foregår midt i Danmarks største natio nalpark.
Vær opmærksom på, at du altid kan låne barnestole og barnesenge hos Feriepartner Fanø. Reserver via bookingen, så det er klar til dig når du ankommer til sommerhuset
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv