Dejligt Kalmar sommerhus, for enden af vejen i naturskønne omgivelser ved Faxe Ladeplads.
Hus-ID: FA060Her kan I holde ferie helt ugenert med naturen i baghaven og stranden 3 minutters gåtur væk.
Velkommen indenfor
Indenfor finder du en lys og funktionel indretning med 3 soveværelser og her er plads til at I kan nyde ferien og slappe af. I stuen kan du læse en bog eller se tv eller blot lytte til brændeovnens knitren, imens du nyder en kop kaffe og har udsigt til haven. Sommerhusets åbne køkken har direkte forbindelse til stuen, så I kan være sammen, imens I tilbereder dagens måltider. Fra stuen er der udgang til en skøn stor, delvis overdækket, træterrasse og ugenert have. Her er et fint badeværelse med gulvvarme.
Nyd livet udenfor
På den dejlige træterrasse, kan I nyde de lune dage og hvis aftenerne bliver kølige, kan I trække ind under den overdækkede del af terrassen og er der noget bedre end at sidde og nyde mørket og roen med et glas vin eller en god kop te eller kaffe? Her finder I både plads til hygge, afslapning og natureventyr. Fra huset har I kun 300 meter til kysten og det ligger nær skov og dejlig børnevenlig strand.
Kom tæt på de lokale oplevelser
I Faxe Ladeplads har du mulighed for at foretage dine daglige indkøb i Netto ved stationen eller Super Brugsen ved bytorvet. God restaurant på lystbådehavnen. I Faxe Kalkbrud kan man lede efter fossiler – lige noget for børnene. Besøg også minibyen i Faxe Ladeplads ved havnen bag kalkværket. Her er iskiosk, minigolf og bordfodbold m.v. Tag en tur til Stevns Klint og oplev UNESCOs verdensarv. Vidunderlig udsigt over Østersøen venter dig ved den gamle kirke Højerup. Den gamle by Præstø inviterer med sine hyggelige caféer og restauranter til gåture og afslapning. Præstø’s gamle gader udstråler en vidunderlig hyggelig atmosfære og sender dig på en rejse gennem tiden. Oplev også Skovtårnet i Rønnede med 450.000 besøgende om året.
Dette sommerhus ligger kun lidt over en times kørsel fra Danmarks hovedstad København. København byder på talløse seværdigheder og attraktioner som tiltaler såvel unge som ældre.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv