Flot bjælkehus med atomsfære og kun 50 m til den dejlige strand ved Tørresø
Hus-ID: FY224Indendørs
Dejligt sommerhus med plads til 8 personer. Huset er pænt indrettet og indeholder en hyggelig stue, hvor du kan slappe af med en god bog eller kigge på brændeovnens bevægende flammer. Herudover er der et veludstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine, vaskemaskine og spiseplads, 3 gode værelser samt et badeværelse med bruser, sauna og gulvvarme. Et virkelig skønt hus i gode træmaterialer.
Udendørs
Feriehuset er beliggende i 1. række til vandet og kun 50 meter fra en børnevenlig badestrand, i det lille sommerhusområde Tofteløkken ved Tørresø. Her er desuden en badebro til fælles brug med områdets andre gæster. Til huset er en stor velplejet have med gyngestativ samt en dejlig terrasse med havemøbler, grill og liggestole.
Beliggenhed
Tørresø er et dejligt roligt sommerhusområde beliggende i umiddelbar forlængelse af Hasmark Strand. Området ligger 11 km nord for Otterup, hvor der er lille gågade med mange butikker, restauranter og et hyggeligt miljø. Ca. 5 km fra området ligger Hasmark Camping med badeland, wellnesscenter og restaurant. Odense ligger kun 20 km fra området med mange spændende seværdigheder. Tag på en skøn sejltur på Odense Å fra centrum af byen og ud til Odense Zoo, eller besøg det spændende H. C. Andersens Hus.