Sommerhus i Hasmark kun 100 m fra en af Nordfyns bedste badestrande
Hus-ID: FY229Dette sommerhus har i 2005 gennemgået en større modernisering med bl.a. nyt køkken og bad. Huset indeholder en stue med brændeovn og udgang til terrasse og er i åben forbindelse med køkkenet. Derudover er der 2 soveværelser samt badeværelse med gulvvarme. Ved siden af huset ligger et anneks med 2 sovepladser samt et lille gæstetoilet og vaskemaskine. Huset er omkranset af en lille have med græs og i fliser. Et rigtig godt hus med en god beliggenhed i et område der byder på udflugter og aktiviteter.
Området
Hasmark Strand er et af Fyns attraktive sommerhusområder med dejlig børnevenlig sandstrand. I forlængelse af Hasmark Strand ligger Enebærodde, et fredet naturområde, som kun kan nås til fods. Ved Hasmark er bl.a. særdeles gode fiskemuligheder. På Hasmark Camping er der restaurant, indkøbsmuligheder og et stort badeland, som må benyttes mod betaling. 8 km fra Hasmark ligger byen Otterup med flere gode indkøbsmuligheder og restauranter. Odense, som er Fyns største by, ligger 18 km fra området med masser af seværdigheder og shopping muligheder.