Lækkert sommerhus med panorama
Hus-ID: FY261På det skønne Helnæs og i første række ligger dette dejlige sommerhus fra 1997. Huset blev i 2007 renoveret og fik tilbygget en meget flot udestue med en fantastisk udsigt til havet. Selve huset indeholder 3 rigtig gode værelser. Det ene med 2 enkeltsenge og de to andre med dobbeltsenge. Husets køkken ligger i åben forbindelse med spisestuen og herfra er der direkte adgang til stuen. Fra både køkken, spisestue og stue har man denne ualmindelig flotte udsigt som ligeledes kan nydes fra husets store terrasse. Huset indeholder desuden et nyrenoveret badeværelse med bruser og gulvvarme. For enden af grunden, er der direkte adgang til stranden hvor man bla finder fælles badebro. Er du til udsigt, ro og fred, så er dette hus lige noget for dig. Velkommen til Helnæs.
Området
Halvøen Helnæs er et af Sydfyns smukke naturområder, med et helt specielt bakket landskab, smukke fynske bondehuse og gode fiskemuligheder. Halvøen er forbundet med Fyn via en naturlig dæmning. Er man til en aktiv ferie, er der mulighed for leje af havkajak hos Naturskolen Helnæs Mølle. Specielt kysten øst for Helnæs er både smuk og med forholdsmæssigt roligt vand. På den sydligste spids af øen ligger campingpladsen, hvor man kan handle det mest nødvendige samt sommerhusområdet. Strandene på Helnæs er meget varieret fra skønne sandstrande til smukke naturstrande. Besøg også Helnæs Kro, som serverer god, dansk kromad. Købstaden Assens med gode indkøbsmuligheder, restauranter og en hyggelig havn ligger ca. 20 km nord for Helnæs.