Sommerhus på strandkanten
Hus-ID: FY305Indendørs
Dette skønne sommerhus er opført i 1928, men er moderniseret i 2019. Feriehuset fremstår i dag lyst og lækkert med den flotteste udsigt til Storebælt og broen. Huset indeholder i stueplan et ve ludstyret køkken i åben forbindelse med spiseplads og stue med brændeovn og energibesparende varmepumpe samt en entré. Derudover er der to soveværelser - det ene med to enkeltsenge og det andet med en dobbeltseng, et lille gæstetoilet samt udgang til en skøn udestue med spiseplads hvor både mad og den flotte udsigt kan nydes. I kælderen er der et flot badeværelse med bruser samt et bryggers med vaskemaskine, ekstra køleskab og fryser.
Udendørs
Feriehuset er beliggende lige på strandkanten i Bøsøre/Revsøre på Østfyn. Her er udendørs bruser (med varmt vand i perioden 1. april – 1. oktober), hvor strandsandet kan skylles af efter badeturen. Der er desuden en dejlig terrasse med havemøbler og grill samt nedgang til stranden, hvor der er rig mulighed for en dukkert i havet.
Beliggenhed
Revsøre er et særdeles charmerende og roligt område med hyggelig strand m. badebro. På Bøsøre Camping umiddelbart i nærheden er der indkøbsmuligheder, badeland og restaurant. I Nyborg er der en stor gågade med butikker, restauranter og caféer, golfbane samt et tropisk badeland.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv