Velindrettet sommerhus med god atmosfære og kort gåafstand til stranden
Hus-ID: G206Dejligt sommerhus med en rigtig rar atmosfære og en god beliggenhed på en stor grund knap ti minutters gang fra Gjellerodde Strand.
Indretning
Sommerhuset måler 85 m2 og byder kort fortalt på tre soveværelser, et badeværelse og en indbydende stue med integreret køkkenafdeling.
Husets stue er oplagt til at være et skønt samlingspunkt – for eksempel om aftenen, hvor I kan hygge jer ved spisebordet, slænge jer i sofaerne og streame film og serier på fladskærms-tv’et, der har tilsluttet Chromecast.
Udendørs
Rundt om sommerhuset er der anlagt en stor fliseterrasse, så I kan følge med solen og sætte jer lige der, hvor der er allerdejligst.
På østsiden er terrassen afskærmet, og grundens randbeplantning sørger også for, at udelivet kan foregå på ugeneret vis.
Grunden er for øvrigt stor, og derfor kan græsplænen sagtens bruges til havespil og kolbøtter, hvis I trænger til at bevæge jer lidt efter grillmåltidet.
Beliggenhed
Fra sommerhuset er der kort gåafstand til Gjellerodde Strand, hvor I kan bade og surfe i det lave vand, fange krabber fra badebroen og gå lange ture langs med Limfjorden.
Ved stranden finder I også en stor og sjov legeplads, hvor børnene kan boltre sig, og det er også her, det lokale cafeteria, som har åbent i sommerhalvåret, ligger.
Naturomgivelserne er skønne her ved Gjellerodde, men der er også hyggeligt byliv i nærheden: Lemvig med den charmerende bymidte og fine havn ligger omtrent fem kilometer væk, og hvis I vil til Thyborøn for at besøge JyllandsAkvariet, Seawar Museet eller Sneglehuset og hilse på Vesterhavet, tager køreturen knap 20 minutter.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv