Moderne kvalitetssommerhus med fantastisk udsigt over Limfjorden
Hus-ID: G302Dette skønne sommerhus har en lys indretning, en gennemtænkt planløsning og de dejligste udearealer med trampolin, bålsted og solrige terrasser. Som prikken over i'et ligger huset højt i landskabet på Skovstjernevej i Gjellerodde, og derfor kan du nyde den smukke fjordudsigt både inde og ude.
Velkommen indenfor
Det 92 m2 store sommerhus blev opført i lyse og ordentlige kvalitetsmaterialer i 2021. Og i den forbindelse blev det selvfølgelig placeret helt rigtigt på grunden, så du og dine kære får mest muligt ud af de smukke naturomgivelser, selv når I hygger jer inden døre. På et af de tre soveværelser og fra hemsen kan I kigge lige ud på fjorden fra det øjeblik, I slå øjnene op om morgenen, og stuen er et skønt sted at sidde, hvis I vil lade tankerne vandre, mens I nyder udsigten over vandet og kysten. Alle rum fremstår lyse og indbydende – inklusiv de to lækre badeværelser, der sørger for, at alle i selskabet nemt kan få et brusebad om morgenen. Hvis du elsker at lave mad, kan du glæde dig til at stå i det åbne køkken, hvor du kan trylle noget lækkert frem til familien både morgen, middag og aften.
Nyd livet udenfor
Ude i det fri får du en idyllisk ramme om driverlivet – ikke kun på grund af den smukke fjordudsigt, men også takket være den grønne, kuperede grund og de velanlagte opholdsarealer. Et skønt terrassemiljø breder sig rundt om huset, og her skal du blot beslutte, om det er panoramavuet, solen eller havemøblerne, der skal være grunden til at sætte sig det ene eller andet sted. Du kan også slå dig ned med familien ved bålstedet for at riste skumfiduser eller for at nyde en stille stund omkring ilden i tusmørket. I løbet af dagene kan børnene hygge sig med at hoppe på trampolin, når I altså ikke begiver jer ud for at udforske Gjellerodde og omegn.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra Skovstjernevej har du få hundrede meter til kysten, hvor du kan fortsætte vandreturen eller stoppe op for at tage det smukke landskab helt ind. I Gjellerodde er der badebro og klart vand, og hvis du vil surfe eller sejle kajak, er der mulighed for at stævne ud på vandet. Lystfiskeri og cykling er populære aktiviteter på egnen, og takket være Lemvig Golfklub kan du holde golfformen ved lige i løbet af ferien. Turen ind til Lemvig by tager kun et kvarter på cykel og knap fem minutter i bil, hvis du vil invitere familien ud at spise, se nærmere på havnen eller besøge det lokale kunstmuseum.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv