Nybyggeri med fjordudsigt og vildmarksbad på Gjellerodde
Hus-ID: G307I får en perfekt ramme om ferien, når den foregår på Gjellerodde i dette lækre, nybyggede kvalitetssommerhus. Planløsningen passer glimrende til seks voksne og to børn, og ude kan I nyde livet på den 150 m2 store terrasse med vildmarksbad og udsigt til fjorden.
Indretning
Allerede udefra kan man se, at der er tjek på tingene på Bynkevej 7. Sommerhuset præsenterer sig flot med mørk facade og store vinduespartier – sidstnævnte har også betydning for husets indre, for gennem ruderne falder dagslyset smukt ind fra flere verdenshjørner, og i opholdsrummet kan I tilmed se til vandet. Et flot og veludstyret køkken ligger i den ene ende af stuen, der ellers er indrettet med spisebord, sofaafdeling, stort fladskærm-tv og lyst trægulv. Som en lækker detalje er der gulvvarme overalt, ikke bare i stuen, men også på de tre soveværelser, i entréen og på de to badeværelser. Værd at bemærke er for øvrigt det flotte spabad, der indbyder til afslapning og wellness på det største badeværelse. Og helt i top på et af soveværelserne finder I en hems, som er udstyret med tv og to gode madrasser.
Udendørs
Driverlivet får mindst lige så fine forhold ude i det fri, for på terrassen står et vildmarksbad med smuk udsigt over Gjellerodde. Det er noget helt særligt at sidde her, når aftenen falder på, og feriefreden sænker sig. I løbet af dagen har I masser af plads til at slænge jer på den store træterrasse, der breder sig hele vejen rundt om sommerhuset. Der er to overdækkede områder at vælge imellem, og ellers kan I sidde helt under åben himmel, når I slapper af i havemøbler og liggestole.
Beliggenhed
Gjellerodde er et dejligt sted at holde ferie – ikke mindst på den lukkede Bynkevej, der ligger højt i det kuperede landskab. Fra sommerhuset har I nem adgang til Odden Cafeteria og Minimarked og til den sjove legeplads, der ligger ud mod vandet. Stranden er også få hundrede meter væk, hvis I vil bade i fjorden, fange krabber eller slå smut fra strandbredden. Lystfiskeri og golf kan nemt blive del af ferieprogrammet, og hvis I vil på restaurant, museum eller opleve den maritime stemning ved havnen, er der kun 5 kilometer til Lemvigs bymidte.