Flot og lækkert sommerhus med havkig
Hus-ID: HA150
Færdigbygget i slutningen af 2013 og med masser af aktiviteter for hele familien og den helt idéelle beliggenhed.
Indretning
Huset er moderne og smagfuldt indrettet, og fordelt på 120 m2 er der 4 soveværelser, 2 badeværelser, stort køkken-alrum-stue og ikke mindst et aktivitetsrum, hvor I kan få timevis til at gå med spil og hygge. På det store badeværelse er der et stort spabad og en god sauna. De store vinduespartier lukker masser af lys ind, og huset er højisoleret efter moderne standarder.
Udenfor
Grunden byder på rigelig plads til at grille, hygge og lege. Kun få minutters gang fra huset træder du ud i Kattegat, og det er oplagt at pakke den store strandtaske, for området byder på nogle af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande, som I også når hurtigt til fods. Få hundrede meter fra huset er der restauranter, indkøbsmuligheder (hele året), den smukke lystbådehavn og små butikker.
Området
En kort køretur fra Hou ligger Hals, som har rige muligheder for indkøb, café- og restaurantbesøg og shopping. Nyd en kølig øl på havnen og betragt de store skibe, mens de langsomt glider ind i Limfjorden fra Kattegat. For endnu flere muligheder og for en dosis storbystemning, er Nordjyllands hovedstad, Aalborg et oplagt udflugtsmål. Aalborg nås på kun 30 minutter i bil. Af oplagte udflugtsmål anbefaler vi Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium, Lille Vildmose, en dagstur til den smukke ø, Læsø og naturligvis en maritim frokost på havnen i Skagen efter en god travetur på Grenen - toppen af Danmark, hvor to have mødes.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).