Lyst og stilfuldt sommerhus til otte personer
Hus-ID: HA321På Hybenvænget 6 mellem Hals og Hou har I nu mulighed for at holde ferie i lyse og lækre rammer. Her på adressen står der nemlig et stort og stilfuldt sommerhus, der er opført så sent som i 2023, og bare 400 meter væk venter den milde strand ud mod Kattegat. Sikke et sted at slappe af og nyde livet!
Indendørs
Det moderne byggeri på 129 m2 har en perfekt planløsning til otte personer, så det passer glimrende til to børnefamilier, en familie i flere generationer eller en parferie med gode venner. To badeværelser og fire soveværelser er ligeligt fordelt i to soveafsnit, og så er det ene badeværelse endda ekstra stort og lækkert udstyret med spabad. Husets hjerte er opholdsafdelingen, der har en luftig og indbydende atmosfære takket være vinduespartiernes flotte lysindfald og det lækre materialevalg, der går igen i interiør og møblement. En brændeovn er placeret tæt på både sofaafdelingen og spisebordet, og så er der for øvrigt en krog med bordfodboldbord, hvor en del af selskabet kan dyste, men resten kræser om maden i det åbne køkken.
Udendørs
Fra det store spabadeværelse har I direkte adgang til en terrasse med udendørs bruser, så morgenbadet kan sagtens foregå ude i den friske luft med udsigt til træer og blå himmel. Der er terrasser på begge sider af huset, så der er gode chancer for at finde både skygge og sol alt efter jeres præferencer. Om aftenen kan I grille, og inden børnenes sengetid kan de måske lige nå at få en sidste gyngetur eller lidt legetid i sandkassen, før solen går ned.
Beliggenhed
Fra Hybenvænget 6 tager det ikke meget mere end fem minutter at spadsere ned til den smukke strand. Her på østkysten er Kattegat kendt for sit lave og børnevenlige vand, og det er et skønt sted at bygge sandslotte, finde flotte skaller eller gå tur i vandkanten. Tre kilometer længere oppe langs kysten finder I Hou Lystbådehavn, hvor I kan spise is og se på vuggende sejlbåde, og herfra har I kort afstand til Hous supermarked og spisesteder. Fra sommerhuset går turen også nemt til den lille havneby Hals, der ligger smukt ud mod Limfjorden, bare 30 minutter i bil fra Aalborg.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv