Klassisk sommerhus på rolig vej nær Lyngså Strand
Hus-ID: HA342Dette hyggelige sommerhus har en rar og indbydende atmosfære, og indretningen gør det til et oplagt sted at holde ferie for et par eller en børnefamilie. Huset er omgivet af en dejlig naturgrund, og hele herligheden ligger på en lille grusvej bare 450 meter fra Lyngså Strand og Kattegat.
Velkommen indenfor
På en rigtig sommerhusferie skal der helst være afsat god tid til at spille terninger, løse krydsogtværser eller slappe af med andre tilbagelænede sysler. Sommerhusets lyse stue fungerer som en skøn ramme til det hele – også hvis du vil hygge dig med at bage boller eller forberede en god brunch i det åbne køkken. Hvis det er køligt udenfor, kan du tænde op i brændeovnen, inden du slænger dig i sofaen med en god film på fladskærms-tv’et. Og når det er ved at være tid til at sige godnat, kan du lige vende forbi badeværelset for at børste tænder, inden du går til ro på et af husets to soveværelser.
Nyd livet udenfor
Den 1202 m2 store naturgrund rammes smukt ind af høje fyrretræer, og rundt om sommerhuset er der en god græsplæne at lege på, hvis børnene skal aktiveres. Der er for øvrigt også gynge til de yngste feriegæster, mens alle aldersgrupper kan glæde sig til at sidde og slikke sol på terrasserne i de ugenerede omgivelser. Hvis du har været ude for at udforske lokalområdet, er det herligt at kunne sidde helt roligt, mens du lytter til fuglesang eller hyggesnakker med dine kære – og hvis du har samlet nok energi, kan du overveje, om du også lige skal nå forbi stranden endnu en gang, inden det er tid til at grille aftensmaden i det fri.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra Åsevej har du en kort gåtur ud til kysten, hvor du kan beundre den smukke udsigt over Kattegat eller måske ligefrem springe ud i bølgerne for at soppe og bade. Lyngså Strand er kendt for sit lave, børnevenlige vand og sin fredelige atmosfære, og det er fristende at tilbringe en stor del af ferien her i vandkanten. Der er dog også mange andre dejlige aktivitetsmuligheder i lokalområdet – uanset om du vil sejle i kano på Voer Å, prøve lykken som lystfisker, tage ud for at kigge på fugle i den naturskønne egn eller noget helt fjerde.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Kattegat. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Vand inklusiv