Fantastisk hus og have hvor hygge er nøgleordet.
Hus-ID: FJ1005
Velkommen indenfor.
Her kommer I ind i et dejligt lyst åbent køkken, spisestue og stue i et, det store spisebord er omdrejningspunktet for aktiviteter for alle, her er plads til spil, madlavning. Har man brug for at trække sig lidt til side i en god stol med en god bog og samtidig nyde en kop kaffe så er der også mulighed for det.
Nyd livet udenfor
Her har du en lukket have med store træer og samtidig luft og lys, her har børnene mulighed for at udfolde sig med leg og sjov. Haven har flere terrasser så der er altid et sted at sætte sig og nyde solen, et glas vin eller samles omkring bålfaddet med et hyggeligt bål.Der er en dejlig overdækket terrasse, når madden er klar fra grillen, så bestemmer i selv om den skal nydes under åben himmel eller under tag.
Her er plads til en rigtig sommerhusferie-luk øjnene og lyt til fuglene 12.
Kom tæt på de lokale oplevelser.
Sommerhuset ligger i gåafstand til vandet, Kulhuse har en dejlig børnevenlig badestrand, hvor man kan boltre sig i vandet, fange krabber eller sole sig på stranden. Der er gode forhold til en tur i kajak langs med kysten, lavt vand og smuk kystlinje. Fra Kulhuse har man færgeforbindelse til Nordsjælland, hvor udflugt til Lynæs og Hundested er et besøg værd. I kan også tage på cykeltur gennem Nordskoven med over 10 km. kyststrækning til Roskilde Fjord, undervejs kan I se de over 1000 år gamle Ege inden i ender i Jægerspris hvor I kan besøge Jægerspris slot, nyde en Is og cykle tilbage på cykelstien gennem åbne vidder.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv