Nyd ferien i dette skønne sommerhus tæt ved fjorden og skoven.
Hus-ID: FJ1008Dette tiltalende sommerhus med terrasser i flere niveauer og hyggelig indretning, beliggende på lukket stillevej, indbyder til afslapning og sjovt samvær.
Velkommen indenfor.
Vi træder ind i det centrale rum, stue/spisestue med hyggelig brændeovn; derudover er der endnu en opholdsstue med udsigt til haven, som indbyder til afslapning og sjovt samvær. Husets indre er præget af en varm atmosfære og med rigelig plads til den lille børnefamilie. Sæt jer godt til rette i sofaerne, arrangér en sjov spilleaften uden afbrydelse af TV, og snak til sent ud på aftenen.
Nyd livet udenfor.
Drik en kop kaffe på den dejlige terrasse anlagt i flere niveauer, mens jeres børn leger lystigt på gyngestativet med rutsjebane i den store anlagte have. Slå jer løs med et spil stangtennis og rund dagen af med et lækkert måltid fra grillen.
Kom tæt på lokale oplevelser
Alle, der ferierer præcis her, bør opleve øen Alholm tæt ved kysten. Øen byder på smukke naturoplevelser, og I kan vade over til den ved normal vandstand! Da vil vandet gå til knæene eller skridtet på det dybeste. I Jægerspris kan I besøge det gamle slot og forkæle jer selv med en is fra Poulsens Isbod, som har solgt is siden 1913, eller en brunch hos Frøken Ankers Café & Butik. Møllen i Jægerspris er stadig i drift, og her kan I om sommeren også købe frisk mel. Pak en picnickurv og udforsk Jægerspris Nordskov med mange cykel- og vandreruter. Kom ud til de oldgamle træer, Kongeegen og Snoegen, og det højeste punkt, Frederikshøj. Læg også vejen forbi Svanholm Gods. Både Isefjord og Roskilde Fjord egner sig perfekt til kajaksejlads. Tag færgen til Sølager og besøg Hundested med glaspusteri på havnen og det lokale bryggeri. Tag en dukkert i det klare vand og nyd den børnevenlige sandstrand ved havnen i Kulhuse. Har i lyst til en udflugt – så er Danmarks gamle hovedstad i1200/1300-tallet, Roskilde, med Vikingeskibsmuseet og Domkirke kun 45 min. herfra i bil. Eller I kan tage en tur til København (1 time), hvor I kan opleve alt, hvad en storby rummer: Tivoli, Langelinie og spisesteder i alle kategorier.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv